Braklægning bliver fortsat uden græsning – trods opråb fra eksperter

I 2024 var der mange brakarealer.

For det første er alle landmænd pålagt at braklægge fire procent af deres jord, hvis de vil have støtte.

Dernæst betød støtte ordningen »bæredygtighed og biodiversitet« , at 58.000 hektar yderligere stod udyrket i år. Det var en firdobling i forhold til 2023.

Det skyldtes formentlig en kombination af det våde forårsvejr, der gjorde mange arealer så godt som ubrugelige til korndyrkning, men det skyldtes også den nye ekstra støtte, man har modtaget, hvis man har sået nektarrige planter på sin brakjord.

26.000 hektar blev sået til med bestøverbrak med det formål at styrke insektlivet i Danmark. Og med den ekstra støtte gav det 4200 kroner i støtte per hektar at udlægge et stykke landbrugsjord til blomsterbrak.

Kritik af tiltag

Men der har været kritik af måden Danmark har konstrueret brakordningerne.

For på den ene side er er kritik af, at de 1.500 kroner til blomsterbrak er en høj støtte i forhold til, hvad man får ud af det, og dernæst har der været undren over, hvorfor det ikke er tilladt at afgræsse på det braklagte arealer.

Det er en rigtig dårlig idé, fordi mangel på græsning er lige så skadeligt for biodiversiteten som overgræsning, lød det i et debatanlæg i oktober fra fem af landets førende forskere i natur og biodiversitet fra blandt andet Århus Univeristet.

Også Økologisk Landsforening har undret sig, ligesom vi tidligere på året bragte en artikel med landmand og flerdobbelt bestyrelsesmedlem i landbrugsorganisationer, Henrik Bertelsen, der undrede sig over at man prioriterede at så blomster i stedet for at give mere frit til at græsse med store dyr på arealerne.

Det er rigtig mange penge at bruge på noget, som jeg aldrig har hørt nogen fagfolk foreslå. Det er at mærkeligt spild af penge, lyder det fra landmanden.

Ingen ændring

Men kritikken har ikke fået konsekvens for reglerne i 2025. De er nemlig kommet i høring, og i den foreløbige vejledning, er der intet der tyder på, at græsning bliver tilladt.

Og der ærgrer stadig landmanden fra Vejen.

Det er mærkeligt, at det er så svært. Det er som om, man har det bedst med, at det skal være delt op. Enten skal der være dyr, og så er det landbrug, eller også skal der slet ikke være dyr. Selvom vi ved, at tilpasset afgræsning ville være bedre.

Men der er altså ikke de store ændringer nor 2024 bliver til 2025 og det gælder altså også blomsterbrak, der altså blev en meget populær ordning i 2024.

Dumt med et-årige ordninger

Den fortsætter som i år, medmindre der bliver lavet noget om i årets sidste uger efter reglerne har været i høring i november og december.

Ud over at blomsterbrakken beskyldes for ikke at være en effektiv løsning til prisen, så kritiseres det også, at det er en et-årig ordning.

- Det er problematisk, at det er et-årige ordninger. Hvis folk bytter rundt på arealerne eller helt dropper at braklægge næste år, så har det nærmest ingenting hjulpet, lyder det fra Henrik Bertelsen.

Også fra Økologisk Landsforening er man ærgerlige over, at det igen er der, man vælger at bruge pengene.

Det er en dyr løsning, og det lugter lidt af, at det skal være noget, der er nemt at indføre uden de store omkostninger, lyder det fra fomeningen politiske chef, Sybille Kyed.

Skulle lokke landmænd

Danmark havde i 2023 da også besvær med at få brugt alle de midler fra EU, som skal bruges til bioordninger. Bland andet derfor indførte man en bonus for blomsterbrak, så man gjorde det mere attraktivt for landmændene at søge bioordningerne.

I praksis har man sænket kravene for ordningerne, så flere landmænd søger dem. Så vi for udbetalt flere penge til grønne ordninger, men vi får ikke mere grøn omstilling for pengene. Tværtimod har vi bare sænket barren for, hvornår man får støtte til grønne initiativer.

Der er ingen garanti for, at brakmarkerne fortsætter med at være de samme steder til næste år, og det kan påvirke udbyttet, man får ud af de uproduktive arealer. For hvis levestederne for insekterne blot bliver landbrug året efter, så forsvinder de igen.

Det er jo sådan et initiativ, hvor folk måske tror, at de gør noget godt for miljøet, og så gør de det måske det modsatte. Og det er jo dumt, siger Henrik Bertelsen.