Mangeårig forsker i landbrugspolitik, Henning Otte Hansen, kigger tilbage på et halvt århundrede med en landbrugsstøtte, der har været et sikkerhedsværn for dansk landbrug, men som ikke har samme position i fremtiden.
Mangeårige forsker i landbrugspolitik Henning Otte Hansen har forsøgt at samle op på store dele af den periode, hvor han selv har fulgt landbrugspolitikken professionelt. Og lidt til.
I hans nye bog ”Dansk Landbrug i EU 1973-2022 – 50 års udvikling og forandring” har han nemlig forsøgt at samle op på, hvad medlemskabet af EU har betydet for det danske landbrug – og hvad det ikke har betydet.
- At det lige er de her 50 år, der er tidsafgrænsningen er jo mest en jubilæumstankegang. Altså, hvad er der sket, i de 50 år, vi har været med EF og EU. For mange af de udviklinger, jeg beskriver var jo i gang inden medlemskabet, og nogle af udviklingerne, der er kommet undervejs, ville nok være kommet uanset hvad.
Har stabiliseret
Og det giver jo så det spørgsmål, om hvad man stensikkert kan slå fast, at EU og landbrugsstøtten har betydet.
- Jeg synes godt, at man rimelig sikkert kan sige, at landbrugsstøtten har betydet en sikkerhed og en beskyttelse fra verdensmarkedets udsving. Det kan vi se, at priserne i Danmark og i EU slet ikke har haft de udsving som de kunne have haft, og det var jo også meningen med støtten at skabe en mere sikker produktion, lyder det fra Henning Otte Hansen.
En mere usikker fremtid
Men om støtten vedbliver med at have den samme rolle, det er Henning Otte Hansen ikke på samme måde sikke på.
- For det første, kan der jo komme hændelser, som vi ikke aner noget om nu. På den måde er det altid svært at spå om nogets betydning. Men vi kan da sige, at landbrugsstøttens betydning er faldet siden 2005, og den er ikke lige så sikkert et værn mod verdensmarkedets udsving som tidligere, lyder det fra forfatteren.
Kigger fremad
Men selvom det er en svær disciplin at spå, så har har Henning Otte insisteret på ikke kun at kigge bagud i sin bog men også give et bud på, i hvilken retning landbruget og dermed landbrugsstøtten kan gå i de kommende 50 år. Eller i hvert fald komme med et bud på, hvad der kan komme til at påvirke, hvad der vil ske.
- Der kommer jo uundgåeligt nogle chokhændelser, som er svære at forudsige som krige og pandemier, som ændrer rigtig mange ting og som der for også ændrer landbrugsmarkedet, siger han om det svære ved at spå.
Man skal derfor kigge på det begreb, der hedder megatrends, hvis man vil se på den mulige udvikling.
- Sådan noget som at landbrugene bliver større og at bytteforholdene bliver mindre for landmændene, det er trends, som jeg har svært ved at se stoppe uafhængigt af hvilke hændelse og politiske bølger, der kommer, vurderer han.
Kamp mellem to dagsordener
På den korte bane vil han dog gerne forudsige, at den store landbrugspolitiske kamp i den nære fremtid kommer til at stå mellem fokus på fødevaresikkerhed og klimaomstilling.
- Landbrugsstøtten til at holde prisen nede er jo blevet mindre af flere årsager. Både fordi der er sket liberalisering, der har nedsat støtten, men også fordi en del af støtten jo nu reelt går til miljøstøtte.
Men de senere år er det komme en modbølge som reaktion på de høje fødevarepriser, som invasionen af Ukraine betød. Måske et bevis på, at landbrugsstøtten netop ikke er samme værn mod markedets udsving som tidligere.
- Der er kommet et større fokus på forsyningssikkerhed end tidligere, og det gælder også på fødevareområdet, og det er den diskussion, der kommer til at fylde i den kommende periode, hvor den nok kommer til at stå over for klima og miljø.
Mange fejlantagelser
Henning Otte Hansen slår fast, at udviklingen vi bliver bestemt af mange faktorer, som vi ikke kender endnu. Og sådan var det også, da den 50-årige periode startede, og Danmark diskuterede medlemskabet i EU.
- Der er mange af diskussionerne, der har vist ikke at være så relevante. Da vi stemte i 72 var argumentet fra landbruget jo, at Danmark var nødt til at følge UK, og ellers ville vi miste vores eksport. Det viste sig, at det slet ikke var så vigtigt, for vores eksport gik andre veje.
Og scenariet gentog sig ved udvidelsen i 2004, hvor 10 østeuropæiske lande kom med.
- Dengang var frygten jo, at en masse billige produkter fra Polen ville fylde på vores marked. Men Danmark har tværtimod fået en større eksport til de lande, også der viste diskussionen sig at være ved siden af.
Måske på laboratorie
Og om landbrugsstøtten eksistrer om 50 år står altså hen i det uvisse.
- Mange udviklinger kan ændre det hele. Klima, politik og teknologi. Måske bliver mange af vores fødevare lavet i laboratorie. Så ser det jo helt anderledes ud, lyder det slutteligt fra Henning Otte Hansen, hvis bog udkom 12. august.