Landmænd på øerne stilles i en konkurrencemæssig dårlig situation i forhold til kollegerne på fastlandet, lyder det fra foreningen.
Landmand Søren Svennesens kritik af de nuværende regler for støtte til ø-landmænd bakkes op af Sammenslutningen af Danske Småøer.
- Øernes landmænd stilles jo tydeligvis i en konkurrencemæssig dårlig situation i forhold til fastlands-landmænd, lige så snart de har nået loftet for støtte til 100 hektar. Der kan være forskellige holdninger til, om vi bør have landbrug eller natur på øerne. Men liv og aktivitet skal der selvfølgelig være – og man burde i hvert fald afskaffe loftet på de 100 hektar, så øernes landmænd ikke var så dårligt stillet i kampen om den jord, som især mange af kvægbønderne har så hårdt brug for, siger foreningens formand Kirsten Sydendal fra Fejø.
- Vi ved, at det her er en reel problemstilling, at mere og mere jord på de små øer drives af folk fra fastlandet. Nye data viser, at udviklingen går i en helt forkert retning, tilføjer hun.
Brakkrav forværrer
Det er blandt andet indførelsen af kravet om fire procents brak, der får flere øer til at føle sig presset. Fastlandsbønder kan således leje eller købe øjord, som de braklægger for at leve op til kravet. Disse landmænd kan dermed dyrke arealerne derhjemme intensivt – og endda samtidig score ø-støtte for de netop lejede eller erhvervede hektar.
Støtte til ø-landmænd risikerer at give bagslag
Sammenslutningen af Danske Småøer understreger i et høringssvar om tilskud til ø-landbrug, at støtten – der gives for at bakke op om lokal vækst og forebygge affolkning – bør videreføres, ikke mindst af hensyn til landmændene på foreningens 27 medlemsøer.
- Vi ser dog nogle udfordringer i ordningens nuværende regler, som på visse punkter desværre modarbejder ø-støttens overordnede formål, som det hedder i høringssvaret.
Afskær landmænd fra fastlandet
Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår derfor, at ø-støtte kun kan tildeles til fastboende ø-landmænd.
- Mere og mere jord på småøerne går til fjerneje, dvs. at jorden på småøerne opkøbes eller forpagtes af ikke fastboende landmænd. For landmænd bosat på en af vores 27 medlemsøer, der arbejder hårdt for at få enderne til at mødes på de små ø-bedrifter, er det en ulige konkurrence, når de skal hamle op med udefrakommende storlandbrug, som med ø-støtte i ryggen opkøber eller forpagter jord på en lille ø, skriver foreningen – der også understreger, at tilskudsloftet på 100 hektar spænder ben for landmændene.
Ø-støtte skaber liv på øerne
- Det er vigtigt at understrege, at hektar-loftet kun bør ophæves for fastboende landmænd. Ellers vil øerne blive løbet fuldstændigt over ende af jordopkøbere eller forpagtere udefra. Fra småøernes side begræder vi den udvikling, at storbønder fra fastlandet med ø-støtte i ryggen opkøber og forpagter jord på småøerne for næsen af både fastboende ø-landmænd og potentielle tilflyttere, som ønsker at etablere sig på småøerne med mindre familielandbrug. En udvikling, som den nuværende ø-støtte desværre understøtter, lyder det i høringssvaret.