Ole får støtte til biodiversitet: - Men jeg er altså ikke landmand for at så blomster

Humlebierne har invaderet blomsterstriben langs indkørslen til bedriften lidt udenfor Jersie. Det samme har i øvrigt svirrefluer, snyltehvepse, vilde bier samt naturligvis honningbierne fra et nærliggende bistade.

- Her er masser af insekter, og dertil kommer jo ovenikøbet alle dem nede i jorden. Vil du have et billede af mig, hvor jeg står et par skridt inde på marken? Så må jeg vist hellere passe på ikke at blive stukket af et eller andet, lyder det fra Ole Christiansen med et stort grin.

Selv om Østergaard utvivlsomt er et af de mest bynære landbrug på Sjælland – selv hovedstaden befinder sig ret tæt på denne landlige idyl – larmer de summende, flyvende kryb næsten lige så meget som bondemanden og journalisten. Både smådyrene og de to mennesker bevæger sig denne onsdag formiddag rundt blandt lucerne, boghvede, olieræddike, solsikke, stenkløver, cikorie, honningurt, kommen, kællingetand, rød-, hvid- og blodkløver samt hvad der ellers er sået i striben overfor marken med maltbyg.

Den farverige bestøverbrak her på Åsvej er blevet til blandt andet takket være tilskud fra EU. Men trods glæden over flora, fauna og biodiversitet så Ole Christiansen egentlig hellere, at landbrugsstøtten fra Bruxelles gik udelukkende til landbrugsdrift.

Maden må og skal være den vigtigste prioritet

- Tag ikke fejl: Jeg er en kæmpe tilhænger af biodiversitet, og jeg nyder ikke bare insekterne, men også harerne, småfuglene og lærkerne, når de indtager de bare pletter. Agerhønen er også en flittig gæst her på stedet – hvilket er en virkelig god indikator på, at smådyrene trives, fortæller han.

- Men jeg er altså ikke blevet landmand for at så blomsterbrak, men for at dyrke afgrøder til fødevarer. Det er så trist at erfare, at de globale kornlagre p.t. kun kan brødføde befolkningerne knap tre måneder frem i tiden, og vi dermed faktisk knap nok har mad nok til den nærmeste fremtid – mens man både i EU-systemet og herhjemme i Danmark gør alt, hvad man kan, for at tage landbrugsjord ud af drift. Og det til trods for, at vi danske landmænd jo producerer de bedste fødevarer i hele verden og i forvejen gør det med den mindst mulige belastning af både det indre og det ydre miljø, tilføjer den sjællandske landmand.

Kendt sjællandsk blomsterstribe-projekt

Ordene er vel at mærke sagt af en fødevareproducent, som i dén grad er kendt som bannerfører for blomsterstriber. Ole Christiansen tog for år tilbage initiativ til projektet #SjællandSummer, der handlede om at skabe naturstriber på markerne og samtidig engagere sjællænderne i arbejdet med at styrke biodiversiteten.

I samarbejde med DSV Frø, Danmarks Biavlerforening, seniorkonsulent Jørgen Lundsgaard, journalist Jakob Tilma og en gruppe engagerede landmænd tilbød han år efter år alle interesserede at afhente frø med henblik på at skabe blomsterstriber, hvor det kunne lade sig gøre. Ole Christiansen ville gerne vise, at det ikke kun er på det overordnede, generelle plan, at fødevareproducenterne herhjemme tager særligt hensyn til faunaen, men at konkrete projekter skabt af landmændene også er med til at styrke biodiversiteten.

- Selvfølgelig var projektet også ment som en imagekampagne i forhold til at vise, at de der konventionelle landmænd, som kører rundt og sprøjter med marksprøjten, og som bruger så lidt som muligt men så meget som nødvendigt af planteværnsmidlerne, de kan faktisk ligeledes give plads til blomsterstriber. Men jeg har også altid følt en enorm tilfredsstillelse ved at skabe al den flora og fauna. Antallet af agerhøns, fasaner, vilde bier og et hav af andre insekter er vokset helt vildt her på stedet i de mange år, jeg har haft disse blomsterstriber. Der er blevet meget mere levende – og det er vel at mærke hele året, forklarer han.

- Det er fantastisk at skabe variation i det åbne land og øge fødegrundlaget for små dyr, der samtidig danner fødegrundlag for andre dyr og insekter. Vores sjællandske projekt blev efterhånden så omfangsrigt, at vi regnede ud, at vi på et tidspunkt havde blomsterstriber i et to til tre meter bredt bælte, der kunne strække sig fra Helsingør i nord til Vordingborg i syd og retur. Det er da immervæk noget af en strækning. Både landmænd og folk i byerne støttede os, og der kom endda familier inde fra København ud til min gård for at hente blomsterfrø, fordi de havde hørt om vores arbejde med blomsterstriber. Nu er #SjællandSummer droppet, fordi folk kan få blomsterfrø alle mulige andre steder – men jeg tror da på, at vi var med til at sprede trenden, tilføjer Ole Christiansen.

Familien stammer fra Lolland

Den 49-årige landmand er ud af ægte lollandsk bondeslægt mange generationer tilbage. Hans forældre var imidlertid nummer to i arvefølgen, og da der dermed ikke var nogen fædrene gård at overtage, valgte far og mor i stedet i nogle år at ernære sig som henholdsvis ingeniør og revisor. Trangen til det frie liv på landet trak imidlertid i familien, der derfor – dengang Ole var en knægt på blot 10 år – erhvervede sig gården her ved Solrød Strand.

- Jeg har dog siddet på mine bedsteforældres traktor, siden jeg kunne kravle. Så jeg vil nu nok påstå, at jeg hele vejen igennem har haft fingeren på pulsen i landbruget, smiler Ole Christiansen.

Christiansens Agro

Selv uddannede han sig som landbrugs-maskinmekaniker og sprang efterfølgende på landbrugsuddannelsen på Kærehave Landbrugsskole samt blev agrarøkonom fra Næsgaard, hvorefter han sugede erfaring til sig i bl.a. Australien. Senere overtog han Dalsagergaard og dengang blot 55 hektar jord ved Gadstrup lidt udenfor Roskilde, og i dag driver han og forældrene i driftsfællesskabet Christiansens Agro nogle hundrede hektar med vedvarende græs til afgræsning, græsfrø, møllehvede, havre til havregryn samt havrewrap og slætgræs til heste plus altså maltbyggen målrettet ølbrygning her langs indkørslen til forældrenes bedrift. Dertil kommer en driftsgren med udlejning af kontor- og lagerlokaler.

Ligesom øvrige landmænd får Ole Christiansen EU-støtte til de obligatoriske fire procents brak – et krav, som kun to EU-lande, nemlig Danmark og Malta har opretholdt – og derudover tilskud til initiativer som bestøver- og blomsterbrakken.

- Så gælder det selvfølgelig om at finde de hjørner og trekanter, hvor blomsterstriberne bør placeres, så det generer afgrøderne mindst muligt, forklarer han.

- At skulle omlægge blomsterstriberne efter hvert andet år er efter min mening en dum EU-regel, fordi det ødelægger biodiversiteten. Bedre bliver det ikke af, at de danske myndigheder forlanger brakken pløjet op til fordel for ny brak, hvis man har slåningsbrak med græs. Det er et virkelig komisk bureaukrati, mener Ole Christiansen.

Landmænd bør blive bedre til at ytre sig offentligt

Sjællænderen er tydeligvis ikke bange for at ytre sig i den offentlige debat. Faktisk mener Ole Christiansen, at hans erhverv har en forpligtigelse til det:

- Vi landmænd skal være bedre til at byde omverdenen indenfor. Til at være åbne og imødekommende. Meget af den kritik, der rettes mod landbruget fra politikere og meningsdannere, skyldes først og fremmest uvidenhed, og her har vi selv en forpligtigelse til at gå forrest og fortælle om vores branche og produktion i stedet for bare hver gang at hæve paraderne og gå i forsvarsposition! Jeg har selv debatteret flere steder, også på højskoler og sådan noget. Og når jeg kører gylle ud, bruger jeg lokale grupper på de sociale medier til at lægge billeder op og forklare, hvorfor vi gør det, siger han.

Ja, Ole Christiansen har endda haft selveste Morten Østergaard – den daværende radikale partileder – på besøg på bedriften.

- Det må da handle om at give så mange mennesker og især så mange beslutningstagere som muligt et indtryk af virkeligheden, som han formulerer det.