Brug for landbrug som aldrig før – men det er for bøvlet at få godkendt hjælpemidlerne

Pesticider er essentielle i forsøget på at øge fødevareselvforsyningsgraden på det europæiske kontinent. Alligevel er det helt surrealistisk, hvor besværligt det er at få godkendt disse planteværnsmidler.

- I forvejen koster det producenterne halvanden milliard kroner at udvikle et pesticid, og det varer i omegnen af 11 år at få det gennem hele godkendelsesprocessen, ikke mindst fordi det kræver enorme datamængder. Men det bliver altså ikke bedre af en alt for rigid og i øvrigt også byrdefuld godkendelsesprocedure her i Danmark. Vi er simpelthen nødt til at have en højere grad af europæisk harmonisering, der gør det her mere smidigt, mener CropLife Danmarks direktør Tanja Andersen.

Selvforsyning af fødevarer ønskes

CropLife Danmark lød tidligere navnet Dansk Planteværn og blev stiftet tilbage i 1937. Paraplyorganisationen repræsenterer danske importører og producenter af såvel pesticider som biostimulanter, der via for eksempel mikroorganismer eller planteekstrakter kan styrke afgrøder. I et Europa præget af trusler fra øst og dalende opbakning fra vest er det ifølge foreningen vigtigere end nogensinde at få fødevareselvforsyningsgraden tilbage på et acceptabelt niveau – gerne på ny over 100 procent – og her er det væsentligt at kunne lade planteværnsmidler bekrige de onder, der reducerer udbytterne. Pesticider er således til for blandt andet at udrydde ukrudt, modvirke skadedyrsplager og bekæmpe svampesygdomme.

- Vi kan simpelthen ikke sikre en tilstrækkelig selvforsyning af fødevarer på EU-niveau uden pesticider, forklarer Camilla Løjtved, kommunikationsansvarlig hos CropLife Danmark.

- Landbrugsarealerne bliver jo mindre og mindre, fordi der er et helt legitimt politisk ønske om at skabe mere plads til natur og beskyttelse af miljøet. Men netop derfor er vi nødt til at optimere på de arealer, der nu engang er tilbage, og her er planteværnsmidler nødvendige, tilføjer hun.

Færre produkter til rådighed

Det er her, ønsket om øget harmonisering på EU-niveau kommer ind i billedet. Hos CropLife Danmarks ni medlemmer oplever man, hvordan nettet ustandseligt strammes om branchen, og hvordan landmændene i Danmark derfor mister flere produkter, end der kommer til. Der er eksempelvis ikke godkendt ét eneste konventionelt aktivstof i EU siden 2019.

- Vores drikkevandsforsyning er anderledes i Danmark end i så mange andre lande, fordi vi bruger vores grundvand som drikkevand, og grundvandsbeskyttelsen har derfor vores helt særlige interesse. Det er også derfor, at blot 145 aktivstoffer er godkendt herhjemme, mens der i eksempelvis Tyskland er næsten det dobbelte antal, fortæller direktør Tanja Andersen.

Aktivstoffer bliver først godkendt på EU-niveau og dernæst nationalt på produktniveau. Branchen støtter op om godkendelsesordningen, men i det omfang, at producenterne bliver mødt med nationale datakrav sent i godkendelsesprocessen, bliver de udfordret, da studier genereres over flere år, og yderligere krav giver forsinkelser. Det kan derfor være svært for internationale aktører at skabe markedsadgang til Danmark. Det betyder, at danske landmænd får færre produkter til rådighed.

Stol på hinanden

CropLife Danmark efterspørger en større tillid EU-landene imellem. Unionen er på pesticidområdet delt op i henholdsvis en nord-, central- og sydzone, hvor de nordiske lande samt Baltikum udgør førstnævnte. Hos brancheforeningen med adresse på Vesterbrogade i København ryster man på hovedet over, at danske myndigheder altid skal begynde helt forfra med godkendelsesproceduren for stoffer, der måske allerede er blevet blåstemplet i eksempelvis Litauen.

- Dén procedure er både dyr for producenterne og tager en masse unødig tid. Det burde være sådan, at størstedelen af en litauisk godkendelse kunne kopieres af de danske myndigheder – som så selvfølgelig derudover skulle vurdere på sagen med den særlige danske drikkevandsvinkel. Landenes myndigheder burde samarbejde bredere. Der burde være bedre mulighed for en gensidig anerkendelse om ikke andet indenfor zonerne. Lige nu er Miljøstyrelsen flere år bagud med gensidig anerkendelse, selv om det ifølge vurderingen i lovens intentioner højest burde tage 120 dage, lyder det fra Tanja Andersen.

Hun og kollegerne på Vesterbrogade presser på overfor såvel Miljøministeriet og Fødevareministeriet samt de relevante styrelser med henblik på øget gensidig anerkendelse indenfor både pesticid- og gødnings-forordningerne. Ligesom de italesætter nødvendigheden af at se på gebyrstørrelserne, da det i Danmark koster fra 1,2 millioner kroner for en gensidig anerkendelse. At sagsbehandlingsgebyrerne herhjemme er blevet hævet gevaldigt, letter ikke ligefrem businesscasen for den enkelte pesticidproducent.

- Og det kan jo ikke være rimeligt, at gebyrstørrelsen skal være afgørende for, om en dansk landmand får adgang til et nyt produkt, som Tanja Andersen formulerer det.

Ja tak til genteknologi

Hvis nogen tror, at CropLife Danmark forsager genteknologi – med henvisning til, at det vil medføre et mindre behov for sprøjtemidler – kan man godt tro om igen. Tværtimod håber organisationen, at den såkaldte NGT-forordning om genredigering af afgrøder kan blive stemt igennem under det danske EU-formandskab dette efterår.

NGT-forædling, eller forædling med Nye Genomiske Teknikker, er en metode til at ændre planters arvemasse for at forbedre egenskaber som udbytte, resistens mod sygdomme og skadedyr plus tilpasningsevne til klimaforandringer. Teknikkerne er mere præcise og hurtigere end traditionel planteforædling og kan potentielt omstille fødevaresystemet.

- Hos CropLife Danmark arbejder vi for at levere løsninger til landbruget. Når vi får færre teknologier til rådighed i pesticid-værktøjskassen, er det vigtigt at se på andre løsninger. Her vil især kartoflerne men også øvrige afgrøder på markerne kunne få gavn af den vigtige NGT-teknologi – der egentlig bare handler om at speede den naturlige forædlingsproces op, forklarer Camilla Løjtved.

Hendes chef uddyber med bemærkningen om, at CropLife Danmark som udgangspunkt bakker op om alle de løsninger, der kan løfte et udbytte på markerne:

- Vi kommer måske aldrig til at dø af sult i Danmark, men vi skal ikke længere væk end til Finland for at se et land, der på ingen måde er i stand til at producere mad nok til sin egen befolkning. Det vil derfor være vældigt egoistisk at have den indstilling, at vi bare skal producere fødevarer nok til os selv her i Danmark – særligt i betragtning af de klimaforandringer, der påvirker mulighederne for fremtidig fødevareproduktion i Sydeuropa. Vi har et ansvar for hinanden på tværs af landegrænserne, og mens andre nationer producerer biler, mobiltelefoner og andet godt, så er vi i Danmark rigtig dygtige til at lave fødevarer, siger Tanja Andersen.