EU havde som mål at at 25 procent af al landbrug skulle være økologisk i 2030, men udviklingen går ikke den vej, og slet ikke i Danmark.
På et tidspunkt gik mængden af økologi kun en vej, og det var opad. Det var også i den periode, at der på EU-niveau blev lagt en målsætning om, at 25 procent af EU's landbrugsareal i 20230 skulle være økologisk.
Det kom efter en periode efter årtusindskiftet, hvor det økologiske areal var blevet på ti år.
Siden da er udviklingen ikke helt gået som håbet. I 00erne er udviklingen faldet mere til ro, Prisstigningerne på fødevarer generelt har påvirket økologiet, der ikke har fortsat sin kurve opad. Og det gælder også i Danmark, hvor der ikke blot er blevet lagt en dæmper på udbredelsen af økologi på markerne. Den er decideret faldet.
For nuværende er omkring 17 procent af det danske landbrugsareal økologisk. Stagnationen ramte for alvor i 2022, da Krigen i Ukraine satte gang i et prishop på mange fødevarer, og i Danmark er der ikke blot tale om en stagnation. Fra 2022 og frem til 2024, hvor de seneste tal er fra, er økologien faktisk faldet en smule. Hvor der i 2022 var knap 275.000 hektar økologisk jord, var det med cirka 10.000 hektar i 2024 til knap 265.000.
Vil have økologistøtten i vejret
Danmark bidrager altså i øjeblikket ikke det store til, at EU's økologimål bliver opfyldt i 2030. I Danmark ligger man lige nu på cirka 17 procent økologi, hvilket er i den høje ende blandt EU's medlemslande, men man bidrager altså ikke i disse år med at hæve det samlede tal.
Hænger i tynd tråd
Og det er også ved at være de færreste, der tror på, at målet bliver nået. EU lå i 2025 på cirka 12 procent, og det betyder altså at der skel en væsentlig udvikling på fem år.
Sidste vurderede dr. Nic Lampkin fra Thünen Institute og projektleder for økologi-organisationen OrganicTarget4EU således, at han troede, at EU i 2030 kommer til at ligge på mellem 16 og 18 procent, mens målet om 25 procent nok er mere sandsynligt at ramme i 2025.
Medlemslande ser ikke ud til at nå økologimål
Et af problemerne er måden, som markedet udvikler sig. De senere år har det økologiske marked haft det svært. Det gik godt under covid-nedlukningen, hvor folk spiste mere derhjemme og købte mere økologi. Derefter begyndte de igen at spise andre steder, som ikke solgte økologi, og så blev markedet ramt, og inflationen har bidraget yderligere til dette, lød det sidste år fra den tyske forsker om udviklingen.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.