Også klima-, miljø- og dyreaktivister samt diverse venstrefløjsgrupper bruger offentlige protester som virkemiddel i et forsøg på at påvirke indholdet af den næste CAP-reform.
Det indre Berlin er som forvandlet denne lørdag formiddag.
Store dele af den tyske hovedstads normale trafikårer er sat helt ud af spillet som følge af politiets afspærringer. Adskillige bilister slår opgivende ud med armene, når de erfarer, at det ikke længere er muligt at passere lyskrydsene. Et par taxachauffører er endog i højlydt skænderi med nogle af de betjente, som med nogenlunde succes forsøger at holde orden i dagens nærmest organiserede uorden.
Det er nemlig en af årets helt store demonstrationsdage.
På skilte, flag og bannere eksponerer tusindvis af mennesker et utal af budskaber om moderne landbrug. Og udsagnene er bestemt ikke ment som en positiv gestus overfor nationens eller kontinentets fødevareproducenter.
Det lyder, at bønderne skider på miljøet og klimaet og i øvrigt mishandler dyrene. Ja, store dukker og bamser – der forestiller kvæg, grise og fjerkræ – er endda blevet demonstrativt korsfæstet på det enorme stillads ud mod Brandenburger Tor.
Pres på landbrugsreformen
Så sker det.
Den massive menneskemængde forsamlet ikke langt fra Forbundsdagens imponerende domicil begynder optoget gennem gaderne akkompagneret af kampråb om, at nu må vi have de små bondegårde tilbage. Det dér industrielle storlandbrug er noget, Fanden har skabt, må vi forstå på meldingerne fra den farverige karavane af aktivister. Vores folkevalgte, både de tyske og de europæiske af slagsen, er nødt til at forstå alvoren omkring såvel klimakrise som dyrevelfærd, inden disse politikere med det store ansvar for klodens fremtid strikker den næste europæiske landbrugsreform sammen.
Er det en forbrydelse at spise billigt kød? Det mener denne demonstrant, som protesterer mod det, han og meningsfællerne kalder det storindustrielle landbrug. Scenariet fra Tyskland – overværet af avisens journalist på en weekendtur – er ikke enestående.
For godt nok er det fortrinsvis landmandsdemonstrationer arrangeret af landmændene selv, der de seneste år har taget overskrifterne i den europæiske presse. Samt blandt politikerne. Den danske Europa-parlamentariker Niels Fuglsang (S) har endog udtalt, at mens valget til Europa-Parlamentet var et klimavalg tilbage i 2019, var det et traktorvalg fem år senere i 2024. Men der er altså også jævnlige protester fra landbrugets kritikere, såsom ved denne weekends lovligt anmeldte demonstration i Berlin.
Avisen har tidligere skildret landmandsdemonstrationer i såvel Bruxelles som Strasbourg. Arrangeret af landmænd, som har set sig gale på enten Mercosur-aftalen med Sydamerika, det generelle niveau for prisafregninger eller landbrugsreguleringen som sådan. Den helt store modstand sås i Bruxelles den 18. december 2025 med blandt andet brandstiftelser og hærværk til følge, ligesom fremmødte landmænd efterlod et bjerg af kartofler i gaderne. Paris har også været hjemsted for særdeles kraftige protester, og traktordemonstrationerne er i det hele taget fortsat hen over Europa gennem både efterår og vinter.
Aktivister af forskellig slags har indtaget Berlin denne lørdag. De er absolut ikke tilhængere af moderne landbrugsproduktion.Men CAP’en er tydeligvis en håndgribelig ting for både venner og fjender af det såkaldte konventionelle industrilandbrug. Miljø-, klima- og dyreaktivister plus dertilhørende allierede fra diverse venstrefløjssammenslutninger presser altså ligeledes på for at få indflydelse på den næste europæiske landbrugsreform, der får virkning fra den 1. januar 2028. Demonstranterne finder det eksempelvis forargeligt, at der bruges CAP-penge på at udbygge og modernisere stalde til kød- og mælkeproduktion i en tid, hvor der – ifølge disse kritikere – i stedet burde satses på planteproduktion.
Landbrugspolitiker forsvarer stordrift
Det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, Asger Christensen (V), bider skam mærke i de mange både pro- og anti-landbrugsmanifestationer. Han – som selv er landmand hjemme i det sydjyske – har endog selv deltaget i og været på talerstolen i forbindelse med flere af landbrugets egne demonstrationer.
- Kommissionen leverer slet ikke på det, de havde lovet at ville levere på
- Jeg lytter til protesterne fra begge sider, lyder det fra Asger Christensen, da vi – nogle uger efter aktionen i den tyske hovedstad – møder ham i Europa-Parlamentets bygninger i Strasbourg.
- Mange landmænd føler sig kørt over i den grønne omstilling. Det er gået for stærkt, og de er ikke blevet hørt i den proces. Vi politikere har ikke været gode nok til at få landmændene med på vognen. Så på mange måder forstår jeg erhvervets protester, siger han.
Adskillige tusind mennesker deltager i miljø-, klima- og dyrevelfærdsdemonstrationen midt i Berlin. Det er således langt fra kun landmændene, som i denne tid forsøger at påvirke den næste europæiske landbrugsreform.Ifølge Venstre-politikeren har miljø- og venstrefløjsaktivisterne til gengæld misforstået, hvad der skal til for at hjælpe kloden i en klimakrise:
- I Frankrig er det jo sådan, at man bliver drevet ud af landsbyen, hvis man søger om lov til at opføre en stald til 400 køer. Og det er derfor, fransk landbrug ikke er lige så konkurrencedygtigt som det danske, siger Asger Christensen.
- Hvis man vil producere fødevarer med det mindst mulige miljø- og klimaaftryk, skal man udnytte de teknologiske muligheder, og det kræver driftsenheder af en vis størrelse. I Danmark dyrker vi mere for mindre, og det skyldes jo netop stordriftsfordelene. Hvis vi vender tilbage til Morten Korch-landbrugene, får vi nogle helt andre og meget højere fødevarepriser at se, tilføjer han.
Nej tak til billigt kød
Tilbage til Berlins centrum, hvor protesterne mod det moderne landbrug denne råkolde vinterdag stjæler turisternes opmærksomhed, der ellers normalt er rettet mod de utallige mindesmærker fra Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Ifølge arrangørerne er ikke færre end 8.000 demonstranter mødt frem.
Landbrugets protester fortsætter i Bruxelles
Greenpeace, veganerne og forskellige antikapitalistiske aktionsgrupper er her. De kendte tyske venstrefløjspartier Die Grünen og Die Linke deltager. Det samme gør mindre berømte politiske grupperinger: Et medlem af Ökologisch-Demokratische Partei reklamerer således på sit medbragte skilt for, at også forbrugeren har et ansvar i kampen for dyrenes ve og vel. Billige wienerschnitzler er faktisk en decideret forbrydelse, hedder det.
- Køber man kød til spotpris, er man selv et svin, som ÖDP-aktivisten formulerer det med høj volumen.
Men aktionen handler først og fremmest om at påvirke de folkevalgte forud for udarbejdelsen af den kommende CAP:
- Vores skattepenge skal ikke gå til masseproduktion af dyr, råber manden, som hader billige schnitzler.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.