Landbrug & Fødevarer regner ikke med at læhegn og småbiotoper bliver talt med.
Der er ikke meget håb i Landbrug & Fødevarer for, at landbruget får sit ønske opfyldt om, at eksisterende læhegn og småisotoper kan tælle med, når landmændene skal braklægge fire procent af deres omdriftsjorder.
Det tilkendegiver L&F’s EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.
Hvad er jeres indtryk af, hvad man kan forvente af svar fra regeringen på kommissionens krav?
- Vores forventning er, at det ikke vil blive en mulighed at kunne tælle eksisterende læhegn i de fire procent her i Danmark.
Hvad siger styrelsen som begrundelse?
- Styrelsen har den samme holdning, som de hele tiden har haft. Dels at de administrative omkostninger ved at skulle kortlægge og administrere de eksisterende læhegn er for store, og dels at der ikke vil blive braklagt så meget nyt, hvis man tæller læhegnene med, og at der derfor vi være risiko for en større udvaskning af kvælstof end beregnet for fireprocentskravet.
Hvad siger I til Klimarådets bekymring for, at nogle landmænd skal pløje eksisterende læhegn op for at kunne lægge arealerne brak og tælle dem med i de fire procent?
- Vi har ikke haft fokus på klimaeffekten, sådan som Klimarådet, men på effekten for biodiversiteten. Og vores indtryk er ind til videre, at styrelsen ikke har lyttet til vores bekymring herfor.
I hvilket omfang, vurderer I, er der risiko for, at landmænd vil pløje læhegn op, hvis regeringen og styrelsen ikke ændrer holdning?
- Det vil jo være den enkelte landmand, som vurderer på dét. Så det tør jeg ikke begive mig ud i at gætte om.
Er I enig med Klimarådet i, at der er en i hvert fald potentiel risiko herfor?
- Ja, det er vi helt sikkert. Og grundlæggende mener vi også, at det, som landmændene allerede har leveret af læhegn, og som jo repræsenterer en værdi for biodiversiteten og for lagring af kulstof, jo burde understøttes af landbrugsreformen.
Klimarådet mener også, at det kan være svært at vurdere klimaeffekten af forskellige bio-ordninger, fordi man ikke ved, hvordan landmændene vil vælge mellem dem. For eksempel, hvis landmændene mest vil foretrække bio-ordningen for ekstensivering i stedet for at tilslutte sig ordningen for udtagning af lavbundsjorder. Hvad mener I lige om det?
- Nu er ekstensiveringsordningen jo tænkt som en forberedelse til permanent udtagning. Og det er ikke rimeligt at sammenligne effekten af en etårig ordning for ekstensivering med en permanent udtagning af omdriftsjord.
- Det er for os uhyre vigtigt, at der kommer en hurtig udmelding, fordi det jo er nu, at landmændene laver deres markplaner og har behov for at vide, hvilke regler, der gælder.