L&F om braklægning: - Danske politikere tager skyklapper på

Det vækker skuffelse hos Søren Søndergaard, at danske landmænd ikke får dispensation for at braklægge i 2023.

Onsdag stod det endeligt klart, at danske landmand skal lade fire procent af deres omdriftsarealer stå udyrkede, hvis de vil modtage deres landbrugsstøtte. 

Det ærgrer formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der til det sidste håbede på, at Danmark ville gøre brug af den muighed alle EUs medlemslande har for at dispensere for reglen i 2023. 

- Vi har sagt meget klart, at landbruget kan og vil bidrage i den akutte krise. Og Europa-Kommissionen har banet vejen for de enkelte medlemslande. I Landbrug og Fødevarer havde vi da klart forventet, at politikerne i Danmark ville understøtte dette initiativ i stedet for at forhindre, lyder det fra Søren Søndergaard. 

Skæv debat

Kravet om at landmændene skal tage fire procent deres af areal ud af dyrkning blev vedtaget i efteråret 2021 for at give bedre plads til natur og biodiversitet. Siden vedtagelsen har krigen i Ukraine skabt fødevaremangel og store prisstigninger, og derfor besluttede Europa-Kommisionen her til sommer, at alle medlemslande kunne vælge at dispensere fra reglen i dens første leveår. 

Men da tre partier i kredsen bag landbrugsforliget, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten ikke vil være med til at udsætte braklægningen, skal de sanske landmænd altså allerede have styr på nye brakjorder fra nytår. 

- Store dele af verdensbefolkningen risikerer at opleve fødevaremangel og fortsat stigende fødevarepriser i de kommende år. Danmark er et landbrugsland og kunne have været med til at afbøde konsekvenserne. Det er helt uforståeligt for mig, at ikke alle i forligskredsen kan se det, siger Søren Søndergaard.

Han mener debatten fik et forkert udspring. 

- Desværre startede denne her debat skævt på Christiansborg. Det blev på et tidspunkt udlagt som om, at eksisterende brakmarker skulle pløjes op, selvom vi har sagt klart og tydeligt, at det handler om udskyde noget ekstra braklægning i ét år. Det har andre EU-lande valgt at gøre brug af. Men her tager nogle danske politikere desværre skyklapper på.

Læs også