Røde partier troede ikke på Prehns plan

Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten troede ikke på, at man Rasmus Prehn kunne sikre, at man fik flere fødevarer til mennesker ud af at udskyde braklægning af fire-procent af landbrugsarealerne. Det fortæller Enhedslistens landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen. 

- Hvis ministeren kunne sikre, at vi ville kunne bidrage til FNs fødevarebank, og hvis han kunne komme med en plan, der viste, at de fødevarer, vi ville producere ekstra, også rent fakta ville gå til de lande, der mangler fødevarer, så ville jeg gerne være med. Men det kunne han ikke, siger han.

Derfor blev det et nej fra de tre partier, og det betyder altså, at de danske landmænd skal til at finde de arealer, de vil lade stå udyrkede i det kommende år.

Kun et tal

Søren Egge Rasmussen var ikke imponeret over iderigdommen fra Rasmus Prehn. Han havde håbet, at Prehn qua sin fortid i udviklingsministeriet kunne komme med en plan, der kunne sørge for, at den danske produktion beviseligt kom verdens fattigste til gode.

- Jeg havde på forhånd sagt på et formøde med ministeren, at hvis han som tidligere udviklingsminister kunne vise, at produktionen ville hjælpe i de hårdest ramte lande, så ville det være spændende. Men han kom kun med et tal på, hvor meget korn han mente vi ville kunne dyrke ekstra. Han fortalte ikke, hvad kornet skulle bruges til, lyder kritikken fra Søren Egge.

Ifølge ministeriet ville en udskydelse af de fire-procent braklægning kunne give en ekstra kornproduktion på 356.000 tons. Det skulle så sættes op mod en merudledning på op til 6000 tons kvælstof og 150.000 tons drivhusgasser. Og det regnestykke kunne altså ikke overbevise de tre partier. 

- Det ville bare ende med mere dyrefoder, og det er vi ikke interesserede i, siger Søren Egge.

Ville ikke gå til dyrefoder

Hos Venstre forstår man ikke argumenterne fra de tre partier. Ifølge partiets landbrugsordfører Erling Bonnesen er det åbenlyst, at den ekstra produktion ikke vil gå til dyrefoder.

- Mængden af husdyr og forbruget af foder stiger ikke, så det er åbenlyst, at en ekstra produktion ikke vil komme til at gå til foder, for der kommer ikke til at være større efterspørgsel og forbrug af det, fordi vi ikke kommer til at få flere husdyr lige foreløbigt, lyder det fra ordføreren.

Også hos Landbrug & Fødevarer ryster man på hovedet af den endelige beslutning i forligskredsen. Og argumentet om, at man ikke kan sikre sig, at det ekstra dyrkede korn kommer sultne munde i resten af verden til gode, forstår organisationens viceformand ikke. 

- Jeg synes, det er rystende, at politikerne ikke vil være med til det på et tidspunkt, hvor vi står i en helt vild situation. Vi har Ukraine-krigen, vi har tørker i Europa, og så mener vi i Danmark, at vi kan tillade os at skrue ned for produktionen. Det er egoistisk og umenneskeligt, tordner han. 

Skulle Rasmus Prehn have haft en bedre plan, så partierne var sikre på, at den ekstra høst kommer de sultende dele af verden til gode?

- Nej, og det, at de vil have det, viser bare, at de tre partier ikke ved, hvordan markedsmekanismer fungerer. Hvis der kommer mere i Danmark, vil det øge udbuddet, og det vil i sidste ende være med til at bidrage til, at prisen vil være lavere i Afrika. Så kan man jo se på, om man vil lave en regel, der sikrer, at der bliver dyrket eksempelvis brødhvede og ikke foder til grise. Det kan man jo bare lave en regel for. 

Mange bække små

Professor Carsten Daugbjerg fra Københavns Universitet har tidligere udtalt til Effektivt Landbrug, at han ikke mener, at fire-procentreglen i hele EU vil påvirke fødevarepriserne mærkbart i den ene eller anden retning. Men Thor Gunnar Kofoed mener, at der skal produceres alligevel. 

- Nej, det kan godt være, at det ikke kan ses. Men mange bække små gør en stor å, og jeg kan ikke se, at man kan have en holdning, hvor man ikke vil gøre, hvad man kan for at få produceret nok fødevarer, lyder det fra viceformanden. 

Brakkravet træder nu i kraft sammen med resten af reformen af EU's landbrugsstøtte til 1. januar. Udover fire-procentskravet vil der i den anledning blandt andet også komme større krav til afgrøderotation og krav om bræmmer på tre meter omkring. Desuden vil konceptet bio-ordninger, der er ekstra støtte til bestemte grønne tiltag, også blive lanceret som følge af den nye reform.