Fransk pres får Europa-Kommissionen til at droppe fire procents brak

Kravet om at indføre fire procents brak på sine arealer for at få landbrugsstøtte ser ud til endnu en gang at blive udskudt i det meste af Europa, mens vi Danmark allerede indførte det sidste år. Europa-Komissionen har således foreslået at give lov til at dispensere fra GLM-8-kravet i endnu et år.

I stedet for at lade jorden ligge brak eller være uproduktiv på 4 procent af deres dyrkbare jord, vil EU-landmænd, der dyrker kvælstoffikserende afgrøder såsom linser, ærter eller favabønner eller fangstafgrøder på 7 procent af deres dyrkbare jord, blive betragtet som opfyldende kravet.

Franske protester

I Danmark trådte reglen allerede i kraft sidste år som planlagt, mens man som landmand i det øvrige EU ikke behøvede at finde fire procent af sin landbrugsjord for at tage den ud af dyrkning. Dengang var argumentet de høje fødevarepriser i kølvandet på krigen i Ukraine.

Denne gang er det især på baggrund af pres fra den franske regering, der i disse dage forsøger at håndtere protester fra de franske landmænd, der protesterer imod de stigende grønne krav fra EU. Sådan lyder det fra flere internationale medier. Heriblandt det eurupæiske medie Euractiv.com.

The European Commission is expected to propose today an amendment to the green architecture of the CAP, the EU's farming subsidies. This is a key request of French farmers in their talks with France's PM Attal and was discussed by EU agri ministers over the past few months

Gerardo Fortuna, Senior EU policy reporter

Mediet Politico.com spekulerer desuden i, at Europa-Kommisionens formand Ursula von der Leyens fremtid spiller ind i beslutningen, da Frankrigs præsident Emanuel Macron meget vel kan komme til at spille end nøglerolle, når det til sommer skal afgøres, om Ursula von der Leyen får yderliger fem år på posten

Op til landene

Da det er andet år i træk, at man vil dispensere fra den aftale, som man er blevet enige om i parlamentet og mellem medlemslandene, kan det ikke lige som sidste år gøres ved en simpel beslutning taget af Europa-Komissionen.

Ændringen skal denne gang vedtages som en lovændring. Dermed skal det igennem ministerrådet inden det er endeligt afgjort.

Hvis ændringen kommer igennem som Europa-Komissionen foreslår det, vil det være op til hvert enkelt medlemsland, om man vil braklægge, ligesom det har været i 2023. Komissionen fortæller, at hvert medlemsland vil have 15 dage til at melde, om man vil gøre brug af dispensationen eller ej.

Formentlig ikke i Danmark

I Danmark har man altså allerede valgt at indføre GLM8, som brakkravet retteligt hedder. I forligskredsen bag den politiske aftale, som landbrugsstøtten hører ind under i Danmark, var der således i 2022 ikke enighed om at ændre noget i forhold til den oprindelige aftale, da Alternativet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten ikke ville vente med at braklægge de fire procent.

Hvis Danmark i denne omgang skulle hoppe med på vognen om at udskyde braklægningen, vil det kræve, at alle disse partier ændrer holdning, hvilket må betragtes som relativt usandsynligt.