Landboforening mærker overraskende stor interesse for permanent ekstensivering – men ansøgere skal være opmærksomme på flere ting, påpeger rådgiver.
Den nu tidligere landmand Christian Carstensens beslutning om at søge støtte til såkaldt permanent ekstensivering er bestemt ingen enlig svale.
Landbrugsstyrelsen har endnu intet overblik over interessen for den nye ordning – men Christian Carstensens egen rådgiver i landboforeningen Spiras er ikke i tvivl:
- Allerede nu – her midt i september, hvor vi taler sammen, mere end halvanden måned inden sidste frist for ansøgning – har jeg et pænt stort, tocifret antal interesserede på listen. Det er i hvert fald mange flere, end jeg havde regnet med. Jeg er meget overrasket over den store interesse, fortæller miljørådgiver hos Spiras, Henriette Fries.
Nu er Christian ikke landmand længere – den sidste jord er overladt til naturen
Hun beretter, at det typisk er natur- og jagtinteresserede, som byder ind på støtteordningen vedrørende permanent ekstensivering. Og at ansøgerne som oftest har mindre arealer, som de vurderer, at de lige så godt kan lade være med at dyrke – mod et pænt stort kontantbeløb.
Henriette Fries understreger dog samtidig, at der er mere arbejde forbundet med støtteordningen end blot at tilkendegive sin interesse – og at det derfor godt kan betale sig at have rådgivning ind over:
- Kreditforeningen er fornuftig at have en dialog med, fordi den pågældende jord og ejendom jo pludselig kan få en anden vurdering. Desuden bør skatteforholdene i øvrigt afdækkes, påpeger miljørådgiveren.
Nej til ordning om permanent ekstensivering
Derudover skal landmanden ifølge Henriette Fries være særligt opmærksom på, at man med sit tilsagn til støtteordningen på forhånd indvilger i at indgå i et vand-, lavbunds- eller klimaprojekt, hvis stat eller kommune måtte have eller i fremtiden skulle få sådanne planer med de pågældende arealer.
- Og her får man altså ikke erstatning én gang til, pointerer hun.