Der kan være mange forskellige bevæggrunde til at kaste sig over CAP’ens mulighed for tilskud til at pleje græs- og naturarealer. For nogle handler det om at producere naturkød, for andre er det en mulighed for at skabe værdi på naturarealer.
Ejere og forpagtere af natur- og græsningsarealer kan under det danske landistriktsprogram og den danske CAP-plan søge tilskud til pleje af arealer med værdifuld natur. Ordningen er medfinansieret af EU og Den Europæiske Landbrugsfond.
- Jeg har hjulpet landmænd med to hektar græsareal og andre med 200 hektar med at søge ordningen. Nogle har afgræsning som hobbybrug, andre prøver at leve af det, siger seniorrådgiver, Velas, Birthe Thordahl Christensen.
For at søge tilskuddet skal arealerne have en naturværdi (HNV 5) eller Natura 2000-status.
Skrå og våde
Hov- og klovbærende dyr som får og kreaturer kan bruges som græssere, men i de fleste tilfælde er det kreaturer, der græsser områderne.
- Nogle landmænd har vådområder og svært tilgængelige arealer og søger, fordi det er den bedste måde at drive dem på. Det giver mulighed for at skabe mere natur og jagt. Men jeg har også kunder, der driver afgræsning som en forretning, fortæller Birthe Thordahl Christensen.
De uproduktive områder bevares på den måde som værdifuld lysåben natur, der ikke springer i skov.
Fordelen ved at benytte afgræsning er, at dyrene kan komme rundt og bide af græsset, hvor ingen maskiner kan komme. Rent praktisk er det ofte ikke muligt at bruge maskiner de steder, siger Birthe Thordahl Christensen.
Møgbiller og fluer
En af gevinsterne ved at dyrene afgræsser i naturområderne er, at de leverer en klat hist og her.
- Kokasserne giver liv til larver fra møgbiller og fluer, og det er føde for fuglene. Samtidig skaber kvæget tråd som giver spirebed for nye urter, og de skaber en mosaik af græstotter. Det giver lys og luft til de mindre blomster. På den måde er afgræsning fremmende for biodiversiteten i et naturområde, forklarer Birthe Thordahl Christensen.
Seniorrådgiveren mener, at udviklingen af lysåben natur er afhængig af afgræsning af store græssere.
- For 50 år siden gik kreaturerne ude. I dag går de fleste inde bortset fra måske nogle ungdyr, kødkvæg og så de økologiske kvæg. Malkekvægsbesætningerne er blevet meget store, og logistikmæssigt kan man jo dårligt flytte 400 eller flere køer på græs. Derfor har møgbiller for eksempel haft det svært, siger Birthe Thordahl Christensen.
Flere kreaturer – flere kroner
Afgræsning af naturarealerne – til gavn for os alle – kunne dog være langt mere udbredt, hvis forholdene var nemmere og reglerne mindre komplicerede.
- Mange synes, de får for lidt for alt for meget arbejde, og det er ikke rentabelt med de nuværende ordninger. Der er et stort arbejde med opsyn og at sikre sig dyrenes ve og vel. De skal vedligeholde hegn og måske flytte dyrene til andre arealer. Der er heller ikke store indtægter på kødet fra disse dyr, hvis nogen, da tilvæksten er lille på naturarealerne, forklarer Birthe Thordahl Christensen.
For arealer, der kan kombineres med grundbetaling, udgør tilskuddet 1.650 kr. pr. ha. for pleje med afgræsning og 850 kr. pr. ha. for pleje med slæt. For arealer, der ikke kan kombineres med grundbetaling, er de tilsvarende beløb henholdsvis 2.600 kr. pr. ha. og 1.050 kr. pr. ha. På www.lbst.dk kan du finde mere information om ordningen.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.