Halvdelen af konditionalitetskravene kan blive fjernet og i stedet gjort til frivillige støtteordninger
Landmandsprotesterne i Europa har fået konsekvenser for, hvordan landbrugsstøtten skal se ud i de kommende år
Siden nytår har Europa-Kommisionen med Ursula von der Leyen i spidsen gentagende gange signaleretet, at ambitionsniveauet for kravenene til landmændene skal sættes ned, og det er nu endt i, at en del af de grønne krav til støtten nu forsvinder. Det godkendte medlemslandene på en rådsmøde i slutningen af marts.
En række af ændringer
Det er således en del af et forslag fra Europa-Kommisionen, som blev offentliggjort halvanden uge inden. Forslaget kommer efter flere måneders tilbagetog på det grøne område, hvor kommisionen først endnu engang udskød kravet om at braklægge 4 procent af alle støttebettiggede arealer.
Dernæst blev et pesticidforslag, der skulle begrænse brugen af pesticider med 30 procent inden 2030 lagt på hylden, og medlemslandene fik sidste uge lov til at være mere fleksible i forhold til, hvor meget permanent græs, der skal være på landsbasis.
Landbrugskommisær Janusz Wojchiekowski præsenterede de store ændringer af CAP fredag eftermiddag. I slutningen af februar gav medlemslandene på et ministerrådmøde grønt lyst til at genåbne dele af CAP-reformen, der er reformen bag lanbdbrugsstøtten, og det er altså nu endt med revideringer i landbrugsstøtten i en størrelsesorden, som det ellers normalt kun sker, når der laves ny CAP-reform hvart syvende år. Og der er altså stadig nogle år til at man i 2028 skal have en ny reform.
Obligatoriske krav bliver frivillige
Det er fire af de såkaldte GLM-krav, som Europa-Kommsionen vil foreslå nedgraderet fra at være ufravigelige til til at blive frivillige ordninger, som kan give adgang til ekstra støtte. Antageligvis på en måde, der ligner de nuværende bioordninger.
Disse fire krav justeres:
GLM 5 - kræver, at landmænd minimerer jordbearbejdning for at forhindre jorderosion.
GLM 6 - kræver, at landmænd dyrker har jorddække mellem sæsonerne for at bevare jord, vand og næringsstoffer og dermed reducere behovet for kemiske input som gødning.
GLM 7 - kræver, at landmænd dyrker en række forskellige typer afgrøder på samme areal over en sekvens af vækstsæsoner. Dette hjælper med at returnere næringsstoffer til jorden og reducerer behovet for kemiske pesticider.
GLM 8 - kræver, at landmænd afsætter mindst 4 procent af deres landbrugsjord til biodiversitet.
Der lægges op til, at de fire krav bliver støtteordninger i stedet for krav til den almindelige hektarstøtte.
Hvorledes ændringerne vil slå igennem i Danmark er endnu ikke til at sige.
Det vil formentlig kræve nye forhandlinger i Folketinget, hvis reglerne for landbrugsstøtten også skal laves om i Danmark, og den nuværende forligskreds bag aftalen om landbrugsstøtten har tidligere ikke vist sig villige til at nedjustere på de grønne ambitioner.
Da der skal være konsensus i hele forligsgruppen kræver det nemlig at både Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Ventere vil være med, og disse partier har tidligere sagt nej til at dispensere fra kravet om at braklægge fire procent af landbrugsarealerne.
Og dette krav er altså et af de fire glm-krav, som nu mister sin status som værende adgangsgivende krav til landbrugsstøtten, hvis Danmark altså følge Europa-Komissionens forslag.
Det er dog endnu uvist, om ændringen gør, at Danmark ikke længere kan kræve, at de danske landmænd skal finde uproduktiove arealer sådan som det har været tilfælder i 2023 og 2024.