Kan give mulighed for jagt på sigt: Regeringen bakker op om lempelse af ulvebeskyttelse

Regeringen har valgt at bakke op om EU-Kommissionens ændring af ulvens status i EU fra strengt beskyttet til beskyttet. En ændring der betyder, at en vækst i ulvebestanden vil kunne give mulighed for jagt på ulven, når visse betingelser er opfyldt.

Blandt regeringpartiernes EU-kandidater viser der sig imidlertid at være stærkt divergerende holdninger til håndtering af ulveproblematikken.

Otte ud af ti socialdemokratiske kandidater til EU-valget giver udtryk for, at de er »overvejende uenige« i, at EU-reglerne skal ændres, så det »i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark«. Også otte ud af ti af Moderaternes kandidater til EU-valget er således enten »helt uenige« eller »overvejende uenige« i forslaget, mens 11 ud af 12 af Venstres kandidater enten er »helt enige« eller »overvejende enige« i at gøre det lettere at jagte ulven. Det fremgår af Altinget.

Læs også