Inflationen i eurozonen steg i juli til 2,6 procent fra 2,5 procent i maj målt over 12 måneder, mod en forventning om en uændret måling.
De underliggende mål for inflationen – også kaldet kerneinflationen – viste sig uændret på 2,9 procent, mod forventning om et fald.
Til gengæld viste den vigtige serviceprisinflation et mindre dyk fra 4,1 procent til 4 procent.
Dét skriver Nykredit i en kommentar, hvor det understreges, at det er afgørende med en nedadrettet bevægelse i inflationsmålene over tid for, at ECB kan have tillid til, at den samlede inflation over de kommende år vil lægge sig omkring de 2 procent ligesom tidligere.
Inflationspresset bevæger sig dog overordnet i den rigtige retning for ECB, vurderer Nykredit, der peger på, at presset på arbejdsmarkedet og lønvæksten er begyndt at vise en aftagende tendens.
Derfor forventer Nykredit fortsat, at ECB vil sænke renten til september.