Selvom renteudgifterne sendte bundlinjen på skrump hos slagtekyllingeproducenterne i 2023, så har afkastet i sektoren over årrækken ligget i den gode ende. Stigende efterspørgsel fra forbrugerside og et lavt klimaaftryk peger på fremgang for sektoren.
Selvom bundlinjen hos producenterne af slagtekyllinger skrumpede i 2023, så kan sektoren trods alt se tilbage på rimelig stabilitet i indtjeningen, når resultaterne ses over en årrække.
Gennem de sidste ti år har afkastningsgraden ved slagtekyllinger været på 8,2 procent, mens den tilsvarende for slagtegrise har ligger lavere med 6,4 procent.
Det er én af konklusionerne i den regnskabsanalyse, som de tre rådgivningsvirksomheder LandboNord, VKST og Spiras har udarbejdet efter at have haft 22 regnskaber i hænderne.
Lige som de øvrige sektorer i dansk landbrug blev også producenterne af slagtekyllinger ramt af rentehammeren i 2023, og det sætter sit tydelige præg på bundlinjen. 867.000 kroner er det gennemsnitlige overskud, og det er en klar nedgang i forhold til året før, hvor der var et plus på knap tre millioner kroner som resultat efter finansiering.
Omkostningerne til finansieringen beløb sig i 2023 til 1,6 millioner kroner – tæt på en fordobling i forhold til året før.
Slagtekyllinger i fremmarch
På verdensplan er produktionen af slagtekyllinger i fremmarch, og det samme er tilfældet på de ejendomme, som regnskabsanalysen bygger på. Antallet af slagtekyllinger steg her godt ti procent.
Landbruget er i disse år i gang med at beregne og skaffe ny viden om klimaaftrykket fra de forskellige produktionsformer.
- Disse beregninger – heriblandt rapporter fra Aarhus Universitet – viser, at klimaaftrykket fra produktion af slagtekyllinger er lavere end eksempelvis fra slagtegrise. Samtidig er der fra forbrugerside en stigende efterspørgsel på fjerkrækød. Det taler for, at vi kommer til at se fremgang, når det gælder slagtekyllinger, forudser Lars Schmidt, afdelingschef for miljø og fjerkræ i Spiras.
Helle Pasgaard, der er ESG-koordinator i LandboNord, tilføjer:
- Kyllingekød har et lavt klimaaftryk, men der kan stadig være forskel på, hvor klimavenligt kyllingen er produceret fra bedrift til bedrift. Nye lovkrav til ESG-rapportering gør, at vi oplever en stigende interesse fra eksempelvis producenter og slagterier om at indsamle klimadata fra de enkelte bedrifter. Dels fordi lovkrav kræver, at de skal reducere CO2-udledningen i deres værdikæde, dels fordi det styrker deres konkurrencekraft ud mod forbrugerne. Det kan derfor være en god ide at få taget hul på din ESG-rapportering allerede nu.