Det politiske flertal udråber Danmark som miljøforegangsland, men lige på klimaspørgsmål og afhjælpning af sult slår vi nærmere en moralsk bundrekord, skriver formanden for Agerskovgruppen i dette debatindlæg.
Af Jens Peter Aggesen, formand, Agerskovgruppen
Med krigen i Ukraine ligger det nu helt klart, at klodens befolkninger kan imødese en stigende mangel på fødevarer og deraf følgende sultproblemer.
Underforsyningen med fødevarer og tomme brødhylder skyldes dog ikke alene konflikten i den østlige del af Europa. Også den danske stat har et medansvar, fordi den med nytteløse efterafgrøderegler mange steder begrænser kornproduktionen og tvinger landmænd til at dyrke vårkorn i stedet for vinterhvede. Med vinterhvede, herunder brødhvede, leverer hver hektar cirka 20 procent flere kg korn pr. hektar pr. år.
Vi har i Agerskovgruppen anlagt vores retssag mod staten både af hensyn til klimaet og fødevareforsyningen. For i den akutte situation at forbedre fødevareforsyningen vil EU inddrage braklagte arealer. En endnu hurtigere vej til en øget fødevareproduktion vil være at afskaffe efterafgrødekravene, som hæmmer og nedsætter fødevareproduktionen på nogle af Danmarks bedst egnede arealer til kornproduktion.
Triste konsekvenser
Kun fire procent af klodens samlede overflade kan dyrkes, og når vi her i Danmark er så heldige at råde over den bedste og mest frugtbare jord, hvor vi kan frembringe fødevarer med færrest mulige ressourcer, har vi da også pligten til at bruge den. Til gavn for hele verdens fødevareforsyning.
Det er rigtigt, der kan findes enkelte eksempler, hvor efterafgrøder er et gode. De steder skal landmændene nok vide at udnytte frivilligt. Alene i 2022 kræver myndighederne cirka 373.000 hektar efterafgrøder i Danmark. På disse arealer kunne der være dyrket mere korn og dermed flere fødevarer. Hvis bare en lille del af de mest nytteløse arealer, for eksempel en fjerdedel af disse, i stedet blev tilsået med vinterhvede i stedet for en vårafgrøde vil der på ingen tid kunne skaffes korn nok til at bage mindst 200 millioner brød mere end nu. Alene fordi, der i Danmark avles mere korn på arealer, der uden dikkedarer, men ved sund fornuft og faglighed kan yde mere.
Sådan ser vi konsekvenserne herude i den virkelige verden, mens mange, der ikke kender til fødevareforsyningskæderne blot tror, at efterafgrøder et gode uden konsekvenser for almindelige mennesker.
Nyttesløs traktorkørsel
Efterafgrødekravene skaber i dag en masse nytteløs traktorkørsel og udledning af CO2. Det politiske flertal udråber Danmark som miljøforegangsland, men lige på klimaspørgsmål og afhjælpning af sult, slår vi nærmere en moralsk bundrekord.
Den gode mavefornemmelse hos den herskende klasse går åbenbart forud for sultne maver andre steder.
Myndighederne ved godt, at landbrugets CO2 udledning pr. ton fødevarer kan reduceres ved at afskaffe efterafgrøderne. Men nu har man politisk besluttet at indføre eftergrødereglerne, selvom det faglige og fødevarepolitiske grundlag er uhyre spinkelt.
Fra Agerskovgruppens side har vi måttet ty retssagsvåbnet for at få fornuften til at råde. Som landmænd er vi et fredeligt og ordentligt folkefærd, men når man bedriver symbolpolitik og skaber underforsyning med fødevarer og sult på samme tid, siger vi stop. Derfor vil vi vinde vores sag mod staten i Østre Landsret.