Seniorrådgiver ved Københavns Universitet vurderer, at vi generelt har ganske god viden om ejerskabet af den danske jord. Han mener, det er positivt, at eksterne investorer siden 2015 har haft bedre adgang til dansk jord.
Michael Friis Pedersen køber ikke præmissen om, at det skulle være problematisk, at der ikke er fuldt overblik over, hvem der ejer landbrugsjorden, skriver Nybolig Landbrug, der har talt med ham.
Han er seniorrådgiver på Københavns Universitet ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, hvor han bl.a. forsker i udviklingen i både de finansielle forhold og i ejerforholdene inden for dansk landbrug.
- De personligt ejede ejendomme har vi styr på. Måske er der 10 procent, som vi ikke helt ved, hvem ejer. Det kan både være udenlandske og danske selskaber, hvor ingen er registreret som reel ejer, hvis ingen har en ejerandel på over 25 procent, der er kravet for at blive registreret som reel ejer af selskabet. Men i forhold til generationsskifte ser jeg det ikke som et problem. Tværtimod kan en sådan investor hjælpe den unge landmand i gang, som vi for eksempel har set det med AP Pension, siger Michael Friis Pedersen og fortsætter:
- Altså, vi ved jo heller ikke, hvem der ejer Novo Nordisk. Er det et problem? Vi skal ikke frygte, at det meste jord hen over natten kommer på udenlandske hænder. I gennemsnit er det cirka 5 procent af jorden – eller cirka 130.000 hektar – der handles om året, hvoraf det meste stadig ender på danske hænder.
- Så er det vel også problematisk, at danskere i realiteten ejer mere jord i udlandet end udlændinge gør i Danmark? Jeg forstår ikke den bekymring
Michael Friis Pedersen, seniorrådgiver, Københavns Universitet
Jordprisen er blevet mere stabil
Michael Friis Pedersen påpeger derudover, at over halvdelen af de 80.000 hektar, der i fjor blev anslået at være på udenlandske hænder, tilhører landmænd, som er bosat i Danmark, men som er statsborgere i andre lande.
Typisk er der ifølge ham tale om hollandske mælkeproducenter, som slog sig ned i Danmark, før landbrugsloven blev liberaliseret, og som også bidrager positivt til lokalsamfundet.
Michael Friis Pedersen medgiver, at liberaliseringen af landbruget har givet eksterne investorer – både danske og udenlandske – bedre adgang til at købe jord, hvilket har været med til at presse prisen på jord i vejret.
- Omvendt indebærer det også, at dem, som skal låne dig pengene, er mere sikre på, at andre står klar til at tage over, hvis du går konkurs. Det kan betyde, at långiver måske er mere velvilligt indstillet over for dig, fordi andre nu har lov at købe konkursboet og dermed minimere långivers risiko for tab.
Dog ser han frem for alt effekten af liberaliseringen som, at jordprisen er blevet mere stabil, end den ellers ville have været.
- Op til finanskrisen var det blevet lettere at låne penge, hvilket pressede jordprisen op. Da krisen så kom, kunne landmændene ikke længere låne. Hvis kun landmænd med selveje har lov at købe jord, og de ikke kan låne så mange penge mere, falder jordprisen. Jorden er landmændenes vigtigste aktiv. Så når prisen falder, daler egenkapitalen også, og deres gældsprocent stiger eksplosivt. Den landmand, som er solvent den ene dag, er ikke solvent den næste. Det er en selvforstærkende proces, forklarer Michael Friis Pedersen og tilføjer:
- At der nu er adgang for andre købere end traditionelle landmænd, gør det mindre sandsynligt, at prisen falder meget voldsomt. Det er en kæmpe fordel for erhvervet. Jeg siger ikke, at det er blevet nemmere at etablere sig for en ung landmand, men hvis du er etableret, er du mere sikker nu.
Kan blive fordel
Michael Friis Pedersen mener ligefrem, at den ændrede ejerstruktur kan blive en fordel for unge landmænd, som gerne vil i gang med at drive landbrug.
- Du kan tænke generationsskifte af driften eller af aktiverne. I andre industrier begynder du jo heller ikke med at købe hele fabrikken, hvis du er direktør og gerne vil være ejer. Du kan købe den i bidder i takt med, at den og din formue udvikler sig, siger han og fortsætter:
- En fond, der køber jord, vil typisk gerne have nogen til at passe jorden. Det er der masser af karrieremuligheder i for unge landmænd. Jeg tror også, at mange unge faktisk gerne vil være i et landbrug uden at løbe en meget stor økonomisk risiko. Du kan have et godt og vellønnet job uden at skulle være nervøs for, hvad jordprisen gør for din egenkapital.
Om de eksterne investorer er danske eller udenlandske, gør samtidig ikke nogen forskel for Michael Friis Pedersen. For ham er det derimod afgørende, at erhvervet har fået adgang til kapital udefra.
- Nationaliteten er ligegyldig. Det er jo heller ikke nyt, at udlændinge køber landbrug i Danmark. Hvis det endelig skulle være et problem, så er det vel også problematisk, at danskere i realiteten ejer mere jord i udlandet end udlændinge gør i Danmark? Jeg forstår ikke den bekymring.