Jordprisen faldt en smule i 2024, men usikkerhed om fremtiden vokser. Statens omfattende opkøb af landbrugsjord risikerer at gøre det sværere for unge landmænd at etablere sig og kan samtidig presse fødevareproduktionen, advarer cheføkonom.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at jordpriserne i 2024 faldt en smule til 188.000 kroner pr. hektar i fjerde kvartal. Det sker efter en bagudrettet revision, som Danmarks Statistik har foretaget – en almindelig praksis, når man justerer tidsserier.
Jordmarkedet har bevæget sig sidelæns de seneste år, og selv om 2024 viste et lille fald, er der fortsat tale om stabile priser.