Advokat vil ikke afvise, at det kunne påvirke landmands sag negativt, hvis borgmesters usande påstand fik lov at stå til troende. - Derfor er det godt, at usandheden kommer frem i lyset, siger advokaten til Effektivt Landbrug.
Gert Lund, der er advokat hos Interlex Advokater i Aarhus og specialiseret i ekspropriationssager, har set på »Låsby-sagen«, og finder det uheldigt for mælkeproducent Søren Herman Bertelsen, Låsby, hvis politikerne har løjet om den kontakt, der har været til landmanden. Der er i givet fald tale om, at usandhederne er fremsat i forbindelse med en sagsbehandling af den pågældende landmands sag.