Halm er en vigtig brik i målet om 70 procents klimareduktion, lyder det fra foreningen DanskHalm, som ser store potentialer i blandt andet pyrolyse og i forhold til at binde kulstof i jorden. Den kommende CO2-afgift er dog jokeren.
Halm! Er det guld eller gravøl?
Det spørgsmål er der i foreningen DanskHalm en særlig spænding omkring i tiden op imod Svarer-udvalgets rapport om en kommende CO2-afgift på landbruget, der ventes udgivet den 21. februar.
Men uanset hvad rapporten vil vise, ser Thomas Holst, chefkonsulent i DanskHalm, timingen i udgivelsen af rapporten som heldig i forhold til foreningens generalforsamling, som afholdes i Odense onsdag den 28. februar.