Ud af de 10 milliarder kroner, som Novo Nordisk Fonden har sat af til støtte for treparten, skal de 7,5 milliarder kroner gå til natur og skov.
7,5 milliarder kroner. Det er den pose penge, som Novo Nordisk Fonden er klar til at drysse ud over projekter, der relaterer sig mod klimaformål i form af naturgenopretning.
Det kom frem forleden, da Ministeriet for Grøn Trepart for første gang udtalte sig om den aftale, som ministeriet har forhandlet på plads med fonden de seneste uger, efter at Novo Nordisk Fonden tidligere har doneret 10 milliarder kroner til formål med bund i trepartsaftalen.
Pengene skal fordeles i løbet af de næste ti år, og ifølge trepartsminister Jeppe Bruus (S) kommer pengene til at række langt på flere områder.
- Novo Nordisk Fonden vil sætte penge af til etablering af større sammenhængende naturarealer og skovrejsning. Det betyder, at vi kommer til at opleve et endnu mere grønt Danmark, siger Jeppe Bruus og fortsætter:
- Fonden lægger også op til at sætte penge af til forskningsprojekter, så vi kan få endnu bedre løsninger i forbindelse med biodiversitet, udvikling af afgrøder og bæredygtig landbrugsdrift.
10 mia. på tre støtteben
De mange penge står på tre forskellige ben for at understøtte den grønne omstilling. Udover de 7,5 milliarder kroner til arealomlægning er der sat 1,5 milliarder kroner af til forskning og innovation i landbruget, samt en halv milliard af til at understøtte aktører og sikre samfundsengagement.
Novo Nordisk Fondens midler forventes både at tilfalde projekter, hvor offentlige og private aktører samarbejder, samt projekter støttet af fonden alene eller i samarbejde med andre fonde og private aktører, lyder det fra ministeriet.
Spørgsmålet er så, hvad man hos Novo Nordisk Fonden præcis skal kaste de 7,5 milliarder efter.
Hvis man spørger Erik Arvin, er der i den forbindelse klare fordele ved at prioritere produktionsskov over urørt skov. Han er tidligere professor ved DTU Miljø, og han foretrækker at kalde det for bæredygtig skov, de steder hvor der er produktionsskov.
- Helt tosset med urørt skov
Erik Arvin mener, at debatten om produktionsskov versus urørt skov er meget unuanceret. For produktionsskove har et naturligt forekommende areal med urørt skov, selv om der produceres træ i dem, peger han på.
- Man kan sige, at ordentligt drevne, bæredygtige skove, altid vil have et væsentligt aspekt af urørt skov. For der er simpelthen dele af enhver skov, specielt i morænelandskaber, der er præget af vådområder, der jo ikke er egnet til, at man kan køre med maskiner, siger han.
- Hvis man for eksempel tager Grib Skov eller andre skove, der har været drevet som produktionsskov, så er de jo også kendetegnet ved at have fin natur. Det er jo helt tosset, at den nu skal være urørt skov, for i forvejen indeholder de (produktionsskovene, red.) jo væsentlige områder af urørt skov, primært på de våde områder, hvor man alligevel ikke kan køre med maskiner, siger Erik Arvin.
Derfor mener den pensionerede professor, at selve ordet produktionsskov burde hedde bæredygtig skov.
- De her bæredygtige skove vil altid indeholde væsentlige andele urørt skov i de arealer, hvor der er vandhuller og vådområder, så man bør passe på med at kalde det produktionsskov. Vi kalder det bæredygtig skov, nogle gange kalder man det også for mosaikskov, siger han.
Større klimaeffekt
I et debatindlæg i Klimamonitor, som Erik Arvin er medunderskriver på, bliver det påpeget, at klimaeffekten af en produktionsskov er langt større end af en urørt skov.
»Efter nogle år er klimaeffekten af urørt skov ubetydelig. I den urørte skov Suserup Skov ved Tystrup-Bavelse er der over 100 år blevet bundet 0,6 ton CO2 pr. hektar pr. år. I modsætning hertil binder produktionsskov over 100 år omkring 17,5 ton CO2 pr. hektar pr. år for nåleskov, 11,25 ton CO2 pr. hektar pr. år for løvskov« skriver Erik Arvin sammen med professor Søren Brøgger Christensen, skovrider Esben Møller Hansen og proprietær Frans W. Langkilde.
De fortsætter:
»Produktionsskov binder over 20 gange så meget CO2 som urørt skov. Disse tal synes ikke at interessere politikere, medier, meningsdannere og NGO’er, og er derfor måske overraskende. Det burde de ikke være, hvis man tænker over livscyklus i produktionsskov og urørt skov«.
De konkluderer desuden, at produktionsskov, udover at binde CO2 fra atmosfæren, udleder mindre CO2, når man erstatter energikrævende materialer samt medvirker til, at der udledes mindre fossilt CO2, når man erstatter fossile brændsler.