Danish Crown under anklage i Danmarks første klimaretssag

Retten i Randers har afgjort, at Danmarks første klimaretssag skal indledes i Vestre Landsret. I sagen er Danish Crown under anklage for greenwashing af svinekød.

Sagen om, hvorvidt Danish Crown har vildledt forbrugerne og overtrådt markedsføringsloven ved at markedsføre dansk svinekød som »mere klimavenlig, end du tror« og ved at anvende betegnelsen »klimakontrolleret gris«, skal indledes i Vestre Landsret.

Det har Retten i Randers afgjort.

- Retten finder, at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, lyder det blandt andet i kendelsen.

Det er Dansk Vegetarisk Forening, der i samarbejde med Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse har anlagt sagen. De grønne organisationer har gennem hele forløbet argumenteret for, at sagen er af så principiel karakter, at den bør behandles af landsretten, og derfor vækker afgørelsen stor glæde.

Danish Crown fik ikke medhold

Hos Sirius Advokater, der fører sagen for de grønne organisationer, understreger advokat Marc Malmbak Stounberg, at man ser frem til at få afgjort Danmarks første principielle sag om potentielt vildledende klimakommunikation.

- Vi har hele tiden ment, at sagen var principiel, og det har byretten nu givet os medhold i. Derfor skal sagen behandles af Vestre Landsret i første instans. I min optik er det helt oplagt, at sagen er principiel, da der ikke tidligere har været ført sager om greenwashing ved de danske domstole. Sagen vil formentlig få stor betydning for forbrugernes fremtidige beskyttelse mod vildledende udsagn om klima i markedsføring, udtaler han.

Danish Crown - der ikke er enige i, at der er tale om greenwashing - havde anmodet om, at sagen skulle behandles i Sø- og Handelsretten, men det har byretten altså ikke givet koncernen medhold i.

Kritiseret kampagne

Markedsføring ved brug af udsagn om et produkts klimamæssige egenskaber har været stærkt stigende, og det må forventes, at en stor del af forbrugerne også i fremtiden vil lægge vægt på, hvordan deres indkøb påvirker klimaet, mener de grønne organisationer, som tilføjer, at ved at stemple svinekød som »klimakontrolleret« eller på anden vis klimaanprise produkterne, kan man give forbrugerne den fejlagtige opfattelse, at det er godt for klimaet at spise svinekød.

- Der er ikke noget »klimakontrolleret« over at have en intensiv produktion af svinekød med millioner af grise, der spiser enorme mængder foder. Hvis man vil gøre noget godt for klimaet, skal man simpelthen i gang med at producere planter frem for dyr. På den baggrund kan vi kun glæde os over, at Danish Crown netop har lanceret en serie med plantebaserede produkter - måske i erkendelse af, at fremtidens fødevaremarked er plantebaseret, siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.

Opbakning fra privatpersoner

Retssagen er blevet en realitet, ikke mindst fordi over 1.500 privatpersoner har valgt at støtte sagen økonomisk via hjemmesiden klimaretssag.dk, og fra de grønne organisationer lyder der en stor tak til de donorer, der sammen har gjort sagen til en realitet.

- Støtternes donationer har været afgørende for, at vi har kunnet føre sagen, på trods af flere benspænd fra Danish Crown undervejs. Først forsøgte man at gøre sagen markant dyrere for os ved at sætte en urealistisk høj værdi på sagen, og efterfølgende forsøgte man at få sagen henvist til Sø- og Handelsretten. Vi ser frem til, at det under en offentlig retssag afdækkes, hvordan en af verdens største kødproducenter har forsøgt at føre forbrugerne bag lyset med anprisninger om klimatiltag, som var uden egentlig substans, siger sekretariatsleder Frederik Roland Sandby fra Klimabevægelsen.

Danish Crowns kampagne er tidligere blevet kritiseret af både Forbrugerrådet og Concito. På baggrund af retssagen og med henvisning til forbrugernes sikkerhed pillede samtlige danske supermarkeder sidste år kød med Danish Crowns mærke »klimakontrolleret gris« af hylderne.

Retssagen er Danmarks første principielle sag om potentielt vildledende klimakommunikation.


Læs også