Grøn bioraffinering på vej til udrulning

Der har været tegnet og fortalt enormt meget om grøn bioraffinering som lidt af et columbusæg og en »driver« for den grønne omstilling af landbruget.

Men selvom forskningen af området har stået på i flere år, har det i højere grad været tale om fugle på taget, vil klimaforkæmpere formentlig hævde, for der har været langt mellem de faktiske projekter, der kan fremme produktionen af for eksempel græsprotein i Danmark.

Indtil nu. For med bioraffineringsanlæggene TaylorGrass i Ausumgaard, BioRefine i Nybro og Permeco som frontløbere, er der udsigt til, at der for alvor kommer gang i området.

Derfor havde Landbrugsstyrelsen for nylig inviteret til konference om fremtiden på området. Det foregik på Ausumgaard udenfor Holstebro, hvor de godt 100 fremmødte kunne høre direktør hos BioRefine, Vagn Hundebøll, der også er direktør hos DLG, fortælle om, hvorfor han og kollegerne har sat gang i produktionen af græsprotein.

Klima- og miljøhensyn i produktionen

Ifølge Vagn Hundebøll er der i høj grad et klima- og miljøhensyn forbundet med produktionen.

- Nitratudvaskningen er meget lav i det her i forhold til traditionelle étårige afgrøder. Vi taler om cirka 80 procent mindre. Der er forsøgsresultater, der viser, at græs og lucerne, hvis de ligger i flere år, opsamler en 3-4 tons CO2 pr. hektar, fortalte Vagn Hundebøll.

Og det faktum vil også kunne mærkes på den enkelte landmands pengepung, al den stund, at der er stigende politisk opbakning til en CO2-afgift for landbruget.

- Hvis vi drømmer - eller frygter - en CO2 afgift på 2.000 kroner pr. tons, så er det jo en 3-4.000 pr. hektar, det er i hvert fald det, nogle snakker om, fortalte Vagn Hundebøll, der ikke tror, at landbruget går fri for en afgift på sit CO2-aftryk.

- Det er jo nok ikke noget spørgsmål, om vi får en CO2-afgift, nok snarere et spørgsmål om, hvor stor den er, lød det under hans oplæg.

Og endelig er der også forbrugerhensyn at tage. Sporbarhed og lokal madproduktion har fået større betydning, fortalte han.

- Det er et krav fra forbrugerne, og mejeriet, at man anvender mere lokalt produceret protein til den animalske del af landbruget som basis for blandt andet mælkeproduktionen, sagde Vagn Hundebøll.

2021 var et fjumreår

Under sit oplæg var Vagn Hundebøll inde på, at det ikke har været nogen nem opgave at få det nødvendige udbytte ud af den produktion, der foregår af græsprotein, fibre og saft, der bruges i biogasanlæg.

- Man kan sige, at det første år var lidt af et fjumreår, populært sagt. Men i hvert fald var det et år, hvor vi skulle køre anlægget ind og prøve at teste nogle af de ting her i meget stor skala i forhold til det, man havde gjort ved (pilotprojektet hos Aarhus Universitet, red.) Foulum tidligere, sagde han.

Men med tiden er der kommet lidt bedre styr på produktionen af de forskellige produkter.

- Status lige nu er at vi kan producere cirka 40 tons råvarer i timen, altså frisk græs og lucerne , og vi kan lave 1 tons færdigvarer, altså protein, i timen, og vi laver 5 ton fibre, tørstof i timen, fortalte DLG-chefen.

Og hvad bruges produkterne fra BioRefine-fabrikken så til? Noget af det går blandt andet i produktionen af økologiske æg.

- Proteinet kommet ud til vores ejere, Danish Agro og DLG, som anvender dem i foderblandinger, primært til æglæggere, forklarer Vagn Hundebøll.

Og det er der en god forklaring på.

- Det har vist sig, at det grønne protein er særdeles godt til at få det gode pift i blommen, som man ved, høns får, hvis de spiser græs ude på marken. Hvis de får to procent græsprotein i foderet får det den der friske farve, som forbrugerne også synes, er dejligt at tænke på -. at de har fået noget græs. Så det er vi glade for, fortalte han.

Han tilføjede, at fibrene fra anlægget går til biogas, da det giver den bedste afregning for tiden. Men:

- Det er formentlig noget, der vil ændre sig i løbet af nogle år. Så skal man nok kigge sig om efter andre markeder. Men lige nu er afregningen til biogas meget høj, så det er det, vi gør lige nu, og det er nok også det, vi kommer til at gøre næste år, sagde Vagn Hundebøll.

To støtteordninger

På konferencen præsenterede Landbrugsstyrelsen to nye støtteordninger, der skal sætte gang i opførelsen af flere grønne bioraffineringsanlæg i Danmark.

Den første af ordningerne åbner inden årsskiftet, og går til støtte for aktører, der vil lave projektmodningsrapporter, der kan kaste lys over et givent projekts økonomiske potentiale. Den anden, der først åbner i anden halvdel af 2023 tilbyder støtte til selve anlæggene.

Med på konferencen var også direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, der har været blandt hovedkræfterne omkring bygggeriet af bioraffineringsanlægget på Ausumgaard. Og han slog fast, at et anlæg ikke vil være et økonomisk guldæg fra starten. Alligevel er det vigtigt at komme i gang, mener han.

- Sådan et guldæg tager tid at komme i gang med. Og det koster også nogle lærepenge. Og derfor er det også afgørende, at der er nogle i Folketinget, der synes, det er vigtigt at få det her lidt længere ud over kanten. og det kommer jo ikke af sig selv, sagde Steen Bitsch.

VA er klar til at investere

Under en debat på konferencen afslørede han, at Vestjyllands Andel har planer om at involvere sig i byggeriet af flere grønne bioraffineringsanlæg.

- Vi har jo købt os ind i biogasindustrien for nogle år siden, og en af de ting, vi havde med os i starten ind i projekterne, var at det her (grønne bioraffineringsanlæg, red.) skulle komme som et »add-on« til de anlæg, vi har, lød det fra VA-direktøren, der fortsatte:

- Og der har vi også fået ret god medvind fra, for i de kommuner, hvor vi har biogasanlæg, og i de kommuner, der af forskellige årsager har brug for at der er nogle arealer, der bliver taget ud af intensiv landbrugsdrift, så der kan skabe noget værdi alligevel, og samtidig løse nogle af de problemer, der er på lokalt plan, forklarede Steen Bitsch.

På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan man få mere information om tilskudsordningerne og læse mere om grøn bioraffinering.