Danmark er blandt de lande i verden, hvor mælkeproducenter har adgang til flest data om deres produktion. Men ikke alle bruger de mange data aktivt. Her er fire fordele ved at arbejde systematisk med dine data i mælkeproduktionen.
Af Johannes Frandsen, director, Seges Innovation
Jeg er netop kommet hjem fra det solbeskinnede Madrid, hvor kvægfolk fra hele verden var samlet for at drøfte data i mælkeproduktion.
Udover en brunere kulør fik jeg især én ting med hjem fra det sydspanske: I dansk mælkeproduktion er vi noget nær verdensmestre, når det handler om opsamling, udveksling og brug af data.
Årsagen er, at vi på grund af ikke mindst vores nationale kvægdatabase har opbygget nogle fantastisk velfungerende datakæder, hvor IT-systemer fra landmænd, mejerier, myndigheder og udstyrsproducenter populært sagt kan tale sammen uden problemer.
Brug foderplanen til at mindske udledningerne i kvægstalden
Datakæderne betyder, at danske mælkeproducenter kan bruge og sammenholde deres data fra for eksempel DMS, ydelseskontrollen og udfodringen til at optimere deres produktion. Samtidig giver det dansk kvægproduktion en enorm konkurrencefordel, at vi er så langt fremme på datafronten.
Desværre er det ikke alle mælkeproducenter, der bruger deres data aktivt til at forbedre produktionen i det daglige. Nogle føler ikke, at de har tiden eller evnerne til det. Andre mener måske ikke, at det er indsatsen værd. Lige meget hvad er det ærgerligt, for der er store gevinster at hente.
- I dansk mælkeproduktion er vi noget nær verdensmestre, når det handler om opsamling, udveksling og brug af data
Fra klummen
Her er fire fordele ved, at du som mælkeproducent arbejder mere aktivt med dine data:
1. Du forbedrer dit udbytte
Forskellige foderblandinger og -mængder giver forskellige udbytter. Hvis du følger tallene for din daglige udfordring i DMS og sammenholder den med tallene med den daglige mælkemængde, får du et godt billede af, hvad der giver det bedste udbytte.
Dermed kan du hele tiden optimere foderblandingen, så du får den mest optimale mælkemængde, hvilket selvsagt i sidste ende gavner din økonomi. Du finder også ud af det med det samme, hvis der en dag er fejl i foderblandingen.
2. Du øger dyrenes sundhed
Det går ud over dine dyrs sundhed, hvis de over- eller underforsynes med næringsstoffer fra foderet. Fx bliver de nødt til at udskille overflødigt kvælstof, mineraler og fedt, hvis foderblandingen indeholder for mange af disse næringsstoffer. Derfor kan en løbende optimering af foderblandingen ud fra dine data for udfodring og mælkemængde bidrage til at øge dine dyrs sundhed.
Celletallet i mælken kan desuden være en indikator for, hvor sunde dine dyr er. Ved at følge tallet tæt og holde øje med usædvanlige udsving kan du reagere i tide, hvis flere dyr får fx infektioner i yveret eller andre sygdomme.
3. Du reducerer dit klimaaftryk
Hvis dine dyr får for mange næringsstoffer i deres foderblanding, er der en risiko for, at de afgiver dem til det omgivende miljø gennem gyllen. Det kan fx være kvælstof eller fosfor, som ikke er godt for klimaet. Ved at bruge dine tal for udfodring og mælkemængde til at optimere foderblandingen kan du reducere afgivelsen af overflødige næringsstoffer til miljøet og dermed mindske klimabelastningen fra din produktion.
Det seneste år har fodermodulerne i DMS desuden fået tilføjet klimaparametre på forskellige fodermidler. Herved kan du beregne klimakonsekvenserne af forskellige fodersammensætninger, så du i endnu højere grad kan bruge tallene i DMS til at sammensætte dit foder på en klimarigtig måde.
4. Du kan dokumentere din indsats
Myndigheder, mejerier og kreditinstitutter stiller store krav til landmænds indsats inden for fx bæredygtighed, og kravene bliver ikke mindre i fremtiden. Ved at bruge dine produktionsdata aktivt har du et langt bedre grundlag for at kunne dokumentere over for det omgivende samfund, at du gør det godt.
Samtidig har du lettere ved at finde og udlæse konkrete data, som andre aktører efterspørger om din produktion, hvis du er vant til at arbejde med dem i hverdagen.
Lyder det hele uoverskueligt? Måske, hvis du ikke har arbejdet med data før. Men det er vigtigt at understrege, at alle kan være med. Og at det er bedre at starte i det små end slet ikke at komme i gang.
I DMS kan du fx starte med at kigge på funktionerne Kritiske målepunkter eller Nøgletalstjek, hvor udvalgte nøgletal er valgt ud, så du kan se udviklingen i tallene og sammenligne dig med andre. Det er også en god idé at tale med din rådgiver om, hvilke data det giver mest mening for dig at fokusere på.
God fornøjelse med dataarbejdet!