Arnes liv startede og sluttede i landbruget: Carmen Curler-kongen købte gårde for sjov og stressede af i marken

En fattig husmandssøn skabte på rekordtid verdenssuccessen Carmen-Curlers. I sit travle forretningsliv fandt han ro ved markarbejde, og da industrieventyret endte, valgte han livet som kvægfarmer i Australien.

Curlerkongen Axel Byvang er hovedperson i DR’s populære fiktions-serie Carmen Curlers, som i denne tid ruller over skærmene i mange danske hjem.

Stifteren af den virkelige verdenssucces, Carmen Curler, hed dog Arne Bybjerg Pedersen. Hans rødder var dansk landbrug, og det var også som landmand, han i november 2022 endte sine dage – på den anden side af jordkloden, som kvægfarmer i Queensland, Australien.

Arne Bybjerg Pedersen var født som den ældste af en stor børneflok på et fattigt statshusmandsbrug på under Aggersvold Gods på Vestsjælland. Da hans curler-eventyr var på sit højeste, stressede han af ved markarbejde på gårde, han havde investeret i. Han endte dog med efter blot seks år at opgive sit curlereventyr og skifte det ud med en tilværelse som kvægfarmer i Australien.

Fra småt til stort

- Hans gård er større end Fyn, lød overskriften således i en artikel l i Aarhus Stiftstidende om Bybjerg i 1979.

For millionsalget af Carmen Curlers købte Arne Bybjerg Pedersen nemlig en række kvægfarme i Australien, og det var også som kvægvarmer, at Bybjerg døde, 94 år gammel, i Queensland, Australien, i november 2022.

Det hele startede dog den 17. juni 1928, da den senere så succesfulde forretningsmand kom til verden i statshusmandsbruget på Aggersvold mark i flækken Lille Stokkebjerg, der ligger ved Svinninge mellem Kalundborg og Holbæk.

Havde det bedst i marken

I flere interviews har Arne Bybjerg Pedersen fortalt, hvordan han som barn holdt af at arbejde i marken, og der søgte han også ud, når noget gik ham imod. Også senere i livet fandt industrigiganten ro i marken.

Biografien »Carmen Curlers« af Søren E. Jensen beskriver, hvordan Bybjerg, på toppen af sin curlersucces, følte sig overflødig i sin egen virksomhed, og derfor smed han en del af fortjenesten i nogle landbrug udenfor Kalundborg.

- Måske for at tjene flere penge, men nok allermest fordi markarbejdet gav ham ro, præcis som når han flygtede fra skolen ud i marken, da han var barn, skriver Søren E. Jensen.

Der var angiveligt kun én anden beskæftigelse, der kunne give ham samme ro som markarbejde, og det var flyvning. Ifølge biografien tog Bybjerg flyvercertifikat, fordi han kedede sig, og fordi han manglede en flyveplads, anlagde han Kaldred Flyveplads.

Landbruget i markedsføring

Landbruget løb som en rød tråd gennem hele Bybjergs liv og tankesæt:

»På 10 minutter kan De få Deres mand til at tænke på andet end landbrug«, lød blandt andet et af de første reklameslogans for Carmen Curlers ifølge et avisudklip.

- På 10 minutter kan De få Deres mand til at tænke på andet end landbrug

Et af de tidligste reklameslogans fra Carmen Curlers

Men Bybjerg var dog allerede inden dette slogan blevet landskendt for sin særprægede markedsføring overfor landmænd.

Avisannoncer stilet direkte til »alle landmænd« annoncerede nemlig, at Bybjerg, som radio- og TV-forhandler, tilbød at aftage byg til en favorabel pris i bytte for et TV-apparat. Annoncerne afspejlede 1:1 Bybjergs forståelse for, at især landmændene havde behov for at slappe af og se fjernsyn »i de lange aftener« i efteråret, når »den besværlige høst« var overstået.

Bybjerg havde nemlig spottet, at TV ikke var lige så udbredt på landet som i byerne, og at landmændene havde vanskeligt ved at få råd til den luksus i en tid med dårlige priser på landbrugsvarerne, fremgår det af facebooksiden Carmen Curlers, hvor man også kan se en af de originale annoncer.

Curlerkongen Bybjerg og landbruget

- 1928: Født 17. juni som fattig husmandssøn i Lille Stokkebjerg ved Svinninge på Nordvestsjælland

- Som ung arbejdede Bybjerg på en slaglemøllefabrik i Holbæk

- 1953: Bybjerg bliver arbejdsleder i en 22.000 tdl. stor plantage i Malaya ejet af »United Plantations«, der beskæftiger 6.000 medarbejdere

- 1959: Vender hjem med penge på lommen, bliver radio- og tv-forhandler og investerer i flere landbrug på Vestsjælland.

- 1963-1969: Carmen Curlers-eventyret. Gårde sælges løbende i takt med finansieringen. Dansk Protekta ved svineproducent Aage Jakobsen bygger hovedparten af curlerfabrikkens haller i Kalundborg

- 1969: Bybjerg sælger Carmen Curlers og køber kort tid efter landbrug i Australien

- 2022: Bybjerg dør 94 år gammel på sin australske farm

Slaglemøller fremkaldte vision

Bybjergs rødder i landbruget løb altså som en rød tråd gennem hele hans liv, der også, fra først til sidst, bar præg af initiativ og gå-på-mod.

Selvom Arne Bybjerg Pedersen som dreng hellere ville være i marken end i skolen, så viste det sig, at han var skrap til det boglige, og derfor fik den fattige husmandssøn, på skoleinspektørens initiativ, friplads på realskolen. Derefter blev det til en halv friplads på Rungsted Statsskole, hvor han dog følte sig fejlplaceret mellem rigmandsbørnene.

Efter sigende kostede opholdet i Rungsted hans forældre et beløb svarende til en halv ko årligt, mens hans mindre søskende gik i laset tøj, og det gav Bybjerg dårlig samvittighed. Det ene med det andet betød, at han stak af midt i 2.g og arbejdede sig frem i Sverige og Norge. Blandt andet som landarbejder. Derefter vendte han hjem og fik arbejde på en slaglemøllefabrik i Holbæk.

Slaglemøllerne blev solgt i flere lande, hvilket imponerede Bybjerg, og ifølge Søren E. Jensen var det dette landbrugsrelaterede industrieventyr, der lagde grunden til Bybjergs vision om at skabe et unikt produkt, der kunne sælges over hele verden. En vision, som senere skulle materialisere sig som de verdensberømte Carmen Curlers.

Leder af tropisk landbrug

Direktøren på slaglemøllefabrikken mente, at Bybjerg havde flair for salg og tilbød ham en læreplads, men det var ikke fint nok til en dreng med realeksamen, mente Bybjergs dominerende og temperamentsfulde far ifølge Søren E. Jensen.

Så Bybjerg »stak af« igen. Denne gang længere væk – til Malaya. Han var nemlig faldet over en annonce, hvor United Plantations søgte en driftsleder. Angiveligt søgte Bybjerg søgte stillingen i konkurrence med 60 andre, fik den, og tilbragte herefter de næste seks år som arbejdsleder for 6.000 ansatte. Derefter vendte han hjem til Vestsjælland med penge på lommen, startede som radio- og TV-forhandler og investerende i en række landbrugsejendomme.

Hans vision om at skabe et unikt produkt, der ville blive en verdenssucces, var dog stadig intakt. Og ifølge Carmen Curlers-biografien var det en dag, da han sad på en af sine gårde udenfor Kalundborg og læste avis, at han faldt over en annonce, der søgte kapital til udvikling af en »elektrisk papillot«. Kapitalen havde Bybjerg. Han købte opfindelsen, allierede sig med en ingeniør og gik i gang.

Landbrug finansierede curlere

Bybjerg solgte sine landbrugsejendomme på Vestsjælland i takt med finansieringen af sit curlereventyr. I begyndelsen blev der eksperimenteret i et kælderlokale i Kalundborg, inden fabrikkens første bygning blev bygget i begyndelsen af 1960’erne.

Da virksomheden peakede, var der omkring 3.500 ansatte, primært kvinder og heraf mange landmandskoner, som blev transporteret i busser til Kalundborg fra andre dele af Sjælland.

Curler-eventyret varede kun omkring seks år, fra det tog sin første spæde begyndelse i 1963, til Arne Bybjerg Pedersen pludselig solgte virksomheden i 1969 for 300 millioner kroner (i nutidskroner cirka 2,5 milliarder kroner) ifølge danskeopfindelser.dk, hvorefter Arne Bybjerg Pedersen igen trak sig tilbage til landbruget.

Efter et kort ophold i Schweitz emigrerede han nemlig til Queensland, Australien, hvor han blev ejer af seks kvægfarme, der i 1986 omfattede 13.000 kreaturer. Han boede i Queensland, Australien, til sin død i november 2022.

Hvis man er interesseret i at læse mere om både DR’s TV-serie og den rigtige curlerkonge, så kan man finde rigtigt meget information på facebooksiden Carmen Curlers, som foredragsholder Jonas Henriksen og Kalundborg-journalisten, Niels Plaschke, står bag. Foruden at holde foredrag om emnet så har makkerparret også en podcast, og endelig har de hjulpet med nogle af illustrationerne til denne artikel.

Læs også