Landmand byggede størst og mest for Carmen: Aage byggede kæmpehal og fik 2,2 mio. i hånden

Det er formentlig de færreste, der ved, at størstedelen af Carmen-fabrikken i Kalundborg blev bygget af samme mand, som revolutionerede dansk svineproduktion tilbage i 1960’erne, Aage Jakobsen.

Aage Jakobsen (f. 1930) og Carmens direktør, Arne Bybjerg Pedersen (f. 1928), havde flere ting tilfælles. De kom begge fra et lille husmandssted på Vestsjælland, de arbejdede sig begge op fra bunden og drev det vidt.

I 1960’erne revolutionerede Aage Jakobsen dansk svinestaldsbyggeri i form af færdige moduler, der samles på stedet. De såkaldte Protekta-stalde, som stadig ses i det danske landskab. Men metoden egnede sig til andet end svinestalde, og derfor står Aage Jakobsen også bag byggeriet af mange sportshaller rundt om i landet, der blev bygget efter samme princip.

Byggede det meste af Carmen

Men Aage Jakobsen havde altså også hovedentreprisen på byggeriet af det meste af Carmen-fabrikken. Han byggede nemlig de sidste og største produktionshaller på Carmen. I alt fire haller, som sammenlagt tæller 13.500 kvadratmeter.

Så når Carmen Curlers i løbet af 1960’erne blev kåret som verdens hurtigst voksende virksomhed, så udgør landmand Aage Jakobsen en væsentlig del af historien, hvad angår den eksplosive vækst i fabrikkens bygningsmasse.

Carmens hovedbygning i gule mursten, som var den første bygning på Carmen matriklen, var ifølge podcasten Carmens Curlers (S1,E6) ved journalist Niels Plaschke og Jonas Henriksen på »blot 1.250 kvadratmeter«, og »den havde jeg intet at gøre med«, fortæller Aage Jakobsen, som oplyser, at den var tegnet af den lokale arkitekt Ole Hemmeth.

Til gengæld byggede han i løbet af relativt kort tid 13.500 kvadratmeter for Carmen Curlers.

Samme bygning til curlere og svin

Om byggeriet forklarer Aage Jakobsen:

- Det var jo faktisk samme system (som til svinestalde, red) med limtræsbuer, hvor vi lavede elementerne færdige hjemme på værkstedet. Isolering, maling og det hele, og så kunne vi sætte dem op med en kran. Og så lagde vi aluminiumsplader på bagefter, husker han.

Det var sidst i 1960’erne, at Aage Jakobsen byggede den ene hal efter den anden for Carmen Curlers. Netop på det tidspunkt kunne det nemlig ikke gå stærkt nok med byggeriet på grund af de store USA-ordrer på curlere. Derfor var Aage Jakobsens haller perfekte til formålet, for det tog kun et par måneder at bygge en hal.

- Jo, jeg havde hovedentreprisen, og det gik jo sådan set meget godt, bekræfter den tidligere landmand og byggematador.

- Vi støbte det hele og rejste hallen, og når vi var færdige, så var der afleveringsforretning, og så gik jeg over (i fabrikkens kontor, red.) og fik pengene for det, fortæller Aage Jakobsen, der husker det som et problemfrit byggeri.

Hallerne står der stadig

- Man styrede selv byggeriet, og selvfølgelig stræbte mine medarbejdere og jeg os efter at skabe et byggeri efter kontraktens ordlyd. Der var ikke nogen kvalitetskontroller. Vi skulle bare have afleveret noget, der kunne bruges, siger han og konstaterer, at holdbarheden var i orden, for hallerne står stadig på den tidligere Carmen-matrikel i Kalundborg.

Aage Jakobsen byggede den sidste og den største Carmen-hal i 1969-1970 i form af en dobbelthal, der var 140 meter lang og 60 meter bred, og der blev bygget til en fast pris:

- Der var ikke noget med, at man kunne komme bagefter og få betalt en ekstra regning, eller sådan noget. Det var en fast pris, der blev handlet, og det fik jeg udbetalt i tre rater.

2,2 mio. i hånden

- Jeg husker lige så tydeligt, at jeg byggede de sidste haller, og jeg så tog ud på Carmen for at få udbetalt sidste rate. På det tidspunkt var det jo ikke almindeligt, at man snakkede om millioner, men jeg gik derfra med en check på 2,2 millioner.

- Jeg var kunde i Danske Bank, hvor jeg normalt talte med direktøren om grise og tidlige kartofler og sådan noget, så han kiggede noget, da jeg kom med min check på 2,2 millioner kroner. Så var der pludseligt noget andet, vi skulle tale om, og så kom jeg med i bankens repræsentantskab, lyder det lunt fra Aage Jakobsen.

Det var også byggeriet af Carmen-hallerne, der pludselig gjorde Aage Jakobsen til en betydelig aktionær i en cementfabrik.

- Jeg var kunde i Danske Bank, hvor jeg normalt talte med direktøren om grise og tidlige kartofler og sådan noget, så han kiggede noget, da jeg kom med min check på 2,2 millioner kroner.

Aage Jakobsen

Kaskader af cement

I begyndelsen købte Aage Jakobsen al den cement, han skulle bruge, via den lille, lokale brugsforening, Brokkebjerg Brugsforening, nord for Kalundborg, som fik cementen fra virksomheden Dansk Andels Cement i Aalborg.

- Efterhånden syntes brugsuddeleren dog, det var voldsomme mængder cement, han skulle tage hjem til mine byggerier (sportshaller, Carmen-haller og svinestalde, red), lyder det lunt fra Aage Jakobsen, som derfor selv begynder at hente sin cement direkte ved Sluseholmen i København.

- Vi hentede cementen med vores egen lastbil med hænger, og i tiden, da vi byggede for Carmen Curlers, brugte vi cirka 100 kubikmeter om dagen, og derfor hentede vi et træk næsten dagligt i Sluseholmen, husker han.

Det var netop byggeriet for Carmen Curlers, der betød, at Aage Jakobsen fik en opringning fra en sælger fra Dansk Andels Cement.

Blev storaktionær ad omveje

- De havde jo lagt mærke til, at der var en boelsmand (ejer af mindre landbrug, red), der købte en masse cement, så sælgeren spurgte, om jeg var ved at cementere hele min ejendom. Han ville gerne besøge mig, og det måtte han da gerne, og så var det, at jeg begyndte at købe cementen direkte.

Aage Jakobsen fortæller, at når man dengang købte meget cement i Dansk Andels Cement, så fik man automatisk tildelt aktier.

- Det vil sige, at byggeriet for Carmen Curlers sammen med det øvrige byggeri betød, at jeg efterhånden havde en ikke ubetydelig aktiepost hos Dansk Andels Cement, og det var jo en fordel den dag, firmaet blev solgt, lyder det fra den tidligere svineproducent, inden han fortæller videre om sit helt eget Carmen-eventyr.

- Det vil sige, at byggeriet for Carmen Curlers sammen med det øvrige byggeri betød, at jeg efterhånden havde en ikke ubetydelig aktiepost hos Dansk Andels Cement, og det var jo en fordel den dag, firmaet blev solgt.

Aage Jakobsen

Med fly til Fyn

Aage Jakobsen fortæller, hvordan han indgik byggeaftalerne med Carmen med ingeniør Otto Nielsen, som herefter fik det godkendt af Arne Bybjergs højre hånd Willy Beckmann, som signerede aftalerne.

Willy Beckmann havde selv en ejendom på Fyn, og en morgen ringede han til Aage Jakobsen og bad ham om at troppe op på sin ejendom ved Blommenslyst på Fyn inden middag.

Aage Jakobsen mente ikke, at han kun kunne nå fra Kalundborg til Blommenslyst på så kort tid.

- Men så bad Willy Bechmann mig blot om at køre til Kaldred Flyveplads, hvor et privatfly ville vente på mig.

Dermed kom Aage Jakobsen til Fyn samme formiddag, så på sagerne, og to dage senere blev aftalen underskrevet på Grand Hotel i Kalundborg.

- Men så bad Willy Bechmann mig blot om at køre til Kaldred Flyveplads, hvor et privatfly ville vente på mig

Aage Jakobsen

Efter Carmen lukkede, var Willy Bechmann stadig en aktiv erhvervsmand og var blandt andet ophavsmanden til La Santa Sport (https://standby.dk/la-santas-id-mand-d-d/).

Man kan læse meget mere om Aage Jakobsens mange bedrifter og betydning for dansk landbrug i biografien »Intet er umuligt – det er bare ikke lige let alt sammen«.