Dybstrøelse spiller en nøglerolle, når man skal sikre harmonien

Det er ved at være tid til at lægge en plan for det kommende gødningsår, hvis man indtil nu har gjort brug af kvægundtagelsen. I gennemsnit skal der findes 17 procent harmoniareal på den enkelte bedrift. Planterådgiver anbefaler, at man i første omgang ser på at få afsat sin dybstrøelse.

Det bliver som bekendt ikke muligt at gøre brug af kvægundtagelsen til næste gødningsår. Derfor bør man allerede nu se sig om efter alternativer til at komme af med sin gylle. Det slår Fjordland fast i en pressemeddelelse.

Der er heldigvis flere gode muligheder for at komme af med sin dybstrøelse og gylle. Men det kræver, at man udviser rettidig omhu og får lavet aftaler om at få aftaget sin gødning allerede nu, så man ikke ender med for lidt harmoniareal til næste år.

At afsætte dybstrøelse er win-win

Jakob T. Nikolajsen, der er planterådgiver hos Fjordland, anbefaler, at det første man får kigget på, når man skal afsætte noget af sin husdyrgødning er, om man kan lave en aftale med et biogasanlæg om at aftage sin dybstrøelse.

Det er nemlig den bedste økonomiske løsning, og samtidig vil cirka 10-15 procent af den samlede mængde kvælstof og fosfor i sin husdyrgødning komme fra dybstrøelse.

- Der er i forvejen betydelige omkostninger ved håndtering af dybstrøelse for landmanden. Dybstrøelsen har desuden et stort gaspotentiale, og derfor har vi set flere eksempler på fordelagtige aftaler mellem landmænd og biogasanlæg om betaling for eller tilskud til transport af dybstrøelsen. I nogle tilfælde kan man endda lave en aftale, som ikke indebærer, at der ikke kommer afgasset gødning den anden vej, forklarer Jakob T. Nikolajsen.

Afsætning af dybstrøelse har dermed potentiale til både at være den billigste og bedste løsning til at løse problemet med afsætning af husdyrgødning, hvis man tidligere har gjort brug af kvægundtagelsen.

- Det kan godt betale sig at fragte dybstrøelsen til et biogasanlæg, og vi har set, at nogle af dem, som frivilligt er trådt ud af kvægundtagelsesordningen, har gjort brug af denne løsning tidligere. Faktisk kan det være en fornuftig løsning, selvom man skal fragte dybstrøelsen op til 25-30 kilometer, siger Jakob T. Nikolajsen.

Udnyt biogasanlæggenes erfaring med logistik

Jakob T. Nikolajsen forklarer desuden, at der helt generelt kan være en stor fordel i at lave en aftale omkring afsætning af gylle til et biogasanlæg – også selvom man skal modtage afgasset gylle den anden vej, som man selv skal finde en aftager på. For biogasanlæggene har nemlig stor erfaring med at ordne en effektiv logistik omkring transport af gyllen.

- Det er en rigtig god idé at komme i gang med at lave en aftale med et biogasanlæg omkring aftagning og transport af gylle snarest muligt, for de har nemlig et meget effektivt system omkring logistikken, som man som landmænd ikke selv kan løse på en tilsvarende effektiv måde, siger Jakob T. Nikolajsen og uddyber:

- Alt andet lige vil det være billigere for landmanden at lade biogasanlæggene stå for logistikken. Også selvom landmanden selv skal finde en løsning på, hvor den afgassede gylle skal hen efterfølgende.

Når den afgassede biomasse forlader biogasanlægget, er den læsset på en lastbil. Prisen for transport – også længere væk – er ifølge planterådgiveren relativ lav i forhold til situationen, hvor man selv skal stå for hele transporten.

Tag fat i din planterådgiver

Der er som bekendt store forskelle på, hvor langt den enkelte landmand har til nærmeste biogasanlæg. Det er derfor vigtigt, at man tager fat i sin planterådgiver og finder en løsning for, hvordan man kan løse udfordringen på netop sin bedrift. Det forklarer Jakob T. Nikolajsen.

- Jeg tror på, at vi sagtens kan lave en fornuftig løsning for de fleste landmænd. For at strikke en fornuftig løsning sammen for den enkelte kræver det et godt samspil mellem landmand, rådgivningsselskab og biogasanlæg. Her tror jeg især på, at løsningen med afsætning af dybstrøelsen spiller en nøglerolle, lyder det fra planterådgiveren.

Han uddyber desuden, at nogle landmænd kan have bekymringer vedrørende kulstofbalancen på markerne – og at der her kræves et fornuftigt sædskifte.

- Man skal gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan man opretholder en god kulstofbalance på markerne. Men det vil ikke være et nævneværdigt problem, hvis man sørger for at have en god andel af kløvergræsmarker i sit sædskifte, forklarer han.

Jeg tror på, at vi sagtens kan lave en fornuftig løsning for de fleste landmænd

Jakob T. Nikolajsen, planterådgiver, Fjordland

Læs også