Ophør af kvægundtagelsesreglen: Det kommer til at gøre ondt

Ophøret af »Kvægundtagelsen« betyder, at en stor gruppe af kvægavlere skal indstille sig på en lavere kvote for udledning af kvælstof. Det er ifølge bestyrelsesmedlem Erik Riskjær, Agri Nord helt utilstedeligt med så kort varsel, lyder det i en meddelelse på Agri Nords hjemmeside.

- Det kommer til at gøre ondt for rigtig mange af vores medlemmer, og det er helt urimeligt og utilstedeligt at give os så kort et varsel, fastslår han.

I de seneste 22 år har danske landmænd haft en særlig undtagelse fra EU’s nitratdirektiv. Den har betydet, at landmænd med kvæg har kunnet søge om lov til at udbringe 230 kg kvælstof pr. hektar – i stedet for normalt 170 kg pr. hektar.

De kvæglandmænd, der har været med i ordningen, har til gengæld skullet overholde en række restriktioner såsom krav om 80 procent plantedække, forbud mod pløjning visse perioder af året og anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder. Men det er altså slut om tre måneder.

Overgangsordning mangler

Også planteavlskonsulent Martin Ringsing fra Agri Nord ser det som en voldsom udmelding med så kort et varsel.

- Jeg finder det stærkt kritisabelt, og det er skuffende, at man ikke som minimum prøver at lave en overgangsordning, siger han.

Planteavlskonsulenten fortæller, at det typisk er de store bedrifter, der har benyttet ordningen, og han anslår, at 60-70 procent af hans kunder vil blive berørt af, at kvægundtagelsen ophører.

Nu vil de fremover kun have tilladelse til at udbringe husdyrgødning fra 0,9 årsko med opdræt pr. hektar – mod 1,2 årsko pr. hektar, som har været gældende i kvægundtagelsesreglen.

Brug for 20-25 procent større areal

Martin Ringsing vurderer ifølge Agri Nords meddelelse, at bortfaldet af kvægundtagelsen vil betyde, at den gennemsnitlige malkekvægsproducent skal ud at finde 20-25 procent større areal til bedriften.

Hvis man som landmand har 300 hektar til rådighed – og det passer med dyreholdet – skal man købe eller forpagte 60-75 hektar jord ekstra for at leve op til nitratdirektivet.

De landmænd, der er værst ramt, skal ifølge Agri Nord finde 35 procent mere jord, hvis de vil beholde samme besætningsstørrelse efter 1. august.

- Det får voldsomme konsekvenser. De berørte landmænd er nødt til at forpagte ekstra jord eller afsætte store mængder gylle til andre, siger Martin Ringsing.

- Det vil blive en stor omkostning for mange, og det kan blive meget svært at afsætte og transportere gylle over så store afstande, som mange vil være tvunget til, siger Erik Riskjær om den ekstraordinære økonomiske byrde, der venter forude.