Et nyt projekt vil over de næste tre år have fokus på at identificere græssorter med høj fiberfordøjelighed og således effektivisere forædling af sorter med optimale fiberegenskaber og dermed laveste miljø- og klimaaftryk.
Ved årets start satte Aarhus Universitet projekt »Fibermælk« i gang sammen med projektdeltagere fra DLF Seeds og Arla Foods. Det fremgår af Aarhus Universitets hjemmeside.
Projektet, der løber frem til udgangen af 2027, har fokus på reduceret klima- og miljøaftryk fra mælkeproduktionen gennem øget fiberfordøjelighed af græs og bælgplanteafgrøder.
Udfordringen med at nedbringe det klima- og miljøaftryk, der er forbundet med mælkeproduktionen, kan ifølge projektbeskrivelsen nemlig løses ved blandt andet at øge andelen af flerårige græsmarksafgrøder i sædskiftet, hvorved N-udvaskning og udledning af CO2-ækvivalenter reduceres med samtidig forbedret biodiversitet, lyder det.
Der gøres imidlertid opmærksom på, at en øget andel af græsmarksafgrøder i foderrationen i praksis fordrer en markant forbedring af foderværdien. Forædling af sorter med høj fiberfordøjelighed øger foderværdien, hvilket kræver viden om effekt af planternes fiberegenskaber på in vivo fordøjelighed, mælkeproduktion og i særdeleshed metanemission.
Forskellige fiberegenskaber testes
I 2024 er der udlagt parceller og marker med græsmarksafgrøder med forskelle i fiberegenskaber bestemmende for foderværdien.
Parcellerne høstes i de efterfølgende to år med henblik på at afdække sæson- og årsvariationen. Indsamlede prøver analyseres for metanproduktionen in vitro og kemisk sammensætning.
Fra markerne høstes græsmarksafgrøderne med henblik på at indgå i et produktionsforsøg og et fistelkoforsøg. Produktionsforsøget undersøger effekten af fiberegenskaberne på foderoptag, mælkeproduktion og metanemission. Fistelkoforsøget undersøger forskellene i nedbrydning og passage af fibre i fordøjelseskanalen, som har afgørende effekt på køers foderoptag, mælkeproduktion og metanemission.
Forædlingen af nye sorter effektiveres
De indsamlede prøver fra parceller og marker på forskellige lokaliteter i Danmark samt fodringsforsøg, der udføres på Danmarks Kvægforskningscenter ved AU Viborg, bliver undersøgt nærmere for lettilgængelige markører.
Markørerne skal ifølge projektbeskrivelsen bruges til identifikation af egenskaber for cellevægsstrukturer eller -komponenter, der er relateret til høj fordøjelighed og produktionsværdi, og markørerne skal anvendes til at effektivisere forædlingen af nye sorter af græsmarksafgrøder.
Større fordøjelighed af fibre og stivelse i majsensilage med små hjælpere
Artsrige græsblandinger testes hos økologer