Med de rette tiltag og samarbejde i hele værdikæden, er der gode muligheder for fremtidens kvægproduktion, mener Aarhus Universitet og Seges Innovation.
En ny analyse fra Concito og Danmarks Naturfredningsforening viser, at kvægbestande kan blive reduceret markant i visse sårbare områder som følge af den grønne trepartsaftale. Dette har skabt bekymring blandt mange kvægbrugere. Det fremgår af seneste KvægNyt.
Set fra formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lunds stol er der imidlertid flere veje frem.
- Det er klart, at vi kommer til at ændre den måde, vi holder kvæg på i dag. Men med den grønne trepart har vi jo netop fået en række muligheder for at beskytte klima og miljø – og samtidig producere effektivt. Der skal tænkes i at bruge arealerne multifunktionelt, understreger han.
Det bakkes op af Innovationsdirektør hos Seges Innovation, Lisbeth Henricksen.
- Der er gevaldige udfordringer forude, men der er også teknologier og løsninger, der kan hjælpe landmændene, siger hun.
Lines køer er begyndt at metanbøvse væsentligt mindre
Alternative afgrøder og biogasanlæg
For at imødekomme kravene kan kvægbrugere overveje omlægning til afgrøder som græs og roer. Disse afgrøder kan reducere kvælstofudledningen og fungere som foder.
Biogasanlæg, som omdanner gylle til energi og medvirker til omfordeling af husdyrgødningens næringsstoffer, er en anden løsning, der både kan reducere miljøpåvirkningen og sikre landmandens indtjening.
Lisbeth Henricksen understreger, at disse løsninger kan lette presset på kvægbrugene.
- Vi skal finde veje, der både beskytter naturen og sikrer, at landmændene kan opretholde en økonomisk rentabel produktion, fastslår hun.
Kvæg i naturnationalparker skal også pålægges klimaafgift
Græsmarker har god effekt
Ifølge forskere på Aarhus Universitet er græs en både billigere og mere effektiv måde at fjerne kvælstof på end skov.
Alligevel er det ikke noget, der fylder meget i aftalen om den grønne trepart.
Græsmarker har ifølge Aarhus Universitet cirka samme effekt som brakmarker i forhold til at optage kvælstof. Og derfor mener Christian Lund, at det er et af de værktøjer, man skal kigge på for at komme i mål.
- Vi har den holdning, at vi skal kigge på alle de mulige værktøjer, der findes. Og vælge løsninger, som både tilgodeser miljø, klima og samtidig sikrer, at vi kan fastholde vores produktion, understreger han.
Brakkrav i 2025 vækker både harme og forhåbninger
Bæredygtig fremtid
Løsningerne skal findes både i den grønne trepart og lokalt, hvor udfordringerne findes.
- De løsninger, vi leder efter, skal findes i de områder, hvor udfordringerne er. I samråd mellem de lokale landboforeninger, kommunerne, de grønne organisationer og andre interessenter, skal der tænkes kreativt, siger Christian Lund og fortsætter:
- For hvem kender bedre rammerne i lokalområdet end dem, der bor og arbejder der? Der ligger et stort og vigtigt arbejde i at få detaljerne vendt i de kommende kystvandråd og vandoplands-styregrupper,
Som mælkeproducent og formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg ser Christian Lund positivt på fremtiden som mælkeproducent.
- Jeg glæder mig personligt meget til at komme i gang med den udvikling, for der skal selvfølgelig ske ændringer, og det bliver ikke let for alle. Men samlet set er der en god vej, udtaler han til KvægNyt.
Fremtiden for danske kvægbrugere er således udfordrende, men med innovation og støtte er der ifølge KvægNyt fortsat grundlag for en sund kvægproduktion. Branchetilpasning og målrettede investeringer kan skabe en vej frem, der gavner både miljøet og landmandens eksistensgrundlag, lyder det.
Det er klart, at vi kommer til at ændre den måde, vi holder kvæg på i dag.
Christian Lund, formand, Landbrug & Fødevarer Kvæg