En kommende dansk klimaafgift på grise og kvæg skal også gælde for dyr i naturnationalparker, urørt skov, m.v., siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer.
Det er ikke kun kvæget på danske landbrugsbedrifter, der skal pålægges den CO2e-afgift, som regeringen i øjeblikket forhandler med en række politiske partier om at gøre til virkelighed. Klimaafgiften skal også gælde for de tusindvis af kvæg, der kommer til at gå i naturnationalparker, urørt skov, m.v.
Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer, der sammen med en række andre organisationer står bag den grønne trepartsaftale fra den 24. juni 2024, som er udgangspunktet for politikernes forhandlinger.
- Udgangspunktet i den grønne trepart, som vi bakker op om, er, at alt kvæg og alle grise skal pålægges en klimaafgift, siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring.
Naturkvæg bør også pålægges CO2-afgift
Forskellig afgift
Niels Peter Nørring mener, at det vil komme til at batte for lidt klimamæssigt, hvis man undtager for eksempel kvæg, der helårsafgræsser, fra en klimaafgift. Ifølge trepartsaftalen skal der dog være bagatelgrænser, så det ikke bliver for administrativt tungt for små landbrug i forhold til, hvad man får ud af det, fortæller han.
- Men som udgangspunkt er vores synspunkt, at et stykke kvæg skal pålægges en CO2e-afgift fra den udledning af metan, osv., der er. Der kan så være forskellige metanudledninger alt efter, om det er et stykke kreatur i en intensiv produktion eller i en ekstensiv produktion. De konditioner skal selvfølgelig fastsættes, understreger han.
- Det må være sådan, at man pålægger dyrene en klimaafgift uafhængigt af, hvordan de er ejet.
Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer
I regeringsgrundlaget står der, at det kun er landbruget, der skal pålægges en CO2-afgift, og dermed også landbrugets dyr. Men mange af de dyr, som bliver sat ud i naturnationalparker, urørt skov, osv., er ikke ejet af landmænd?
- Det må være sådan, at man pålægger dyrene en klimaafgift uafhængigt af, hvordan de er ejet. Det er dyrenes udledning af CO2/klimagasser, som skal pålægges en afgift. Og dermed også for eksempel kødkvæg, der er blevet opdrættet på naturarealer, siger Niels Peter Nørring og tilføjer:
- Det er udgangspunktet, og så skal der som sagt være en bagatelgrænse. Der kan selvfølgelig også være forskel på emissionerne, og dermed også afgiften, alt efter, om det er et stykke kvæg af den ene type eller den anden type, og om det er et stykke kvæg, der er ekstensivt eller intensivt opdrættet.
Den grønne trepart er Danmark, når det er allerbedst
Særlige produktioner
Hvis regeringen gerne vil skåne nogle af de husdyr, der leverer på andre vigtige parametre – det kunne for eksempel være økologiske dyr – så bør regeringen gøre det via andre ordninger, der præmierer det særlige bidrag, som den særlige produktion har, mener Niels Peter Nørring.
- Og det er det, man gør med økologien (i den grønne trepartsaftale, red.). Man undtager jo ikke økologisk kvæg fra en klimaafgift, men man siger, at man vil se på, om der skal laves nogle særlige ordninger for økologi, siger klimadirektøren og tilføjer:
- Så man skal have lavet en opgørelse, der viser, hvad de enkelte dyr udleder af drivhusgasser. Og der afhænger det af mange forskellige ting, hvor meget dyret udleder.
Endnu et parti ude af trepartsforhandlinger
Ingen svar fra ministre
Effektivt Landbrug har spurgt fødevareminister Jacob Jensen (V), om formuleringerne i regeringsgrundlaget betyder, at CO2-afgiften kun skal pålægges landbrugets husdyr, eller om de tusindvis af stykker kvæg, der allerede helårsgræsser i naturplejen eller forventes at blive udsat i urørt skov og naturnationalparkerne, også skal pålægges en klimaafgift.
Fødevareministeriets presseafdeling henviser til Skatteministeriet, som henviser videre til den grønne trepartsminister Jeppe Bruus (S).
Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, mener, at det vil komme til at batte for lidt klimamæssigt, hvis man undtager for eksempel kvæg, der helårsafgræsser, fra en klimaafgift. Foto: Niels Hougaard
Den grønne trepartsaftale
Aftale om et Grønt Danmark – også kaldet den grønne trepartsaftale – blev den 24. juni indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Aftalens hovedpunkter på miljø- og klimaområdet er:
- Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 millioner ton
- En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner pr. ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner pr. ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035
- Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032
- Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner
- Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm)
- Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusive randarealer
- Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur, som skal nås ved blandt andet at rejse 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar statsskov samt udtage lavbundsjorde
- Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse
- Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU's vandrammedirektiv
Det har ikke været muligt for Effektivt Landbrug at få et interview med trepartsministeren. I stedet skriver Ministeriet for Grøn Trepart følgende i en besked til avisen:
- I Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepartsaftale fra den 24. juni 2024, red.) lægges der op til, at det som en del af implementeringsarbejdet skal afdækkes, om der kan indføres bagatelgrænser for, hvornår en bedrift kan afgiftspålægges.
- Bagatelgrænsen har til formål at undtage bedrifter med en relativt begrænset udledning af drivhusgasser for dermed at sikre, at de samlede administrative og økonomiske omkostninger ved afgiften står mål med de potentielle CO2e-reduktioner.
- Ministeriet for Grøn trepart er sammen med øvrige ministerier i gang med at undersøge, hvordan en bagatelgrænse kan udformes i praksis.