Overvej hvor øko-proteinerne skal komme fra

Der er udsigt til ustabile og mindre forsyninger af økologisk soja helt ind i 2022. - Situationen er alvorlig. Sådan lyder det fra en øko-chef, som opfordrer de økologiske husdyrproducenter til at overveje, hvordan deres situation ser ud fremadrettet og tænke i alternativer.

- Vi havde håbet på en bedring af markedet for økologisk proteintilskud her i begyndelsen af 2021, men det ser desværre ikke ud til, at situationen bliver væsentlig forbedret. Der er udsigt til ustabile og ikke så store forsyninger af økologisk soja.

Sådan siger Peter Mejnertsens, som er afdelingschef i økologiafdelingen hos rådgivningsvirksomheden Velas.

Baggrunden for de ustabile og mindre forsyninger af for eksempel økologisk soja skyldes i første omgang corona, som for et år siden satte en stopper for eksporten ud af Kina. Tingene gik i stå, og logistikken er stadig mærket den dag i dag. Blandt andet er der mangel på containere, som blandt andet har medført en øget fragtpris.

Oven i det har Kina og Indien meldt ud, at deres høst i 2020 har været under middel.

- Det betyder at vi tidligst vil se en normalisering i første kvartal af 2022, alt afhængig af deres høst i år, forklarer Peter Mejnertsen.

Ikke klar over alvoren

Situationen er ifølge afdelingschefen alvorlig. Han oplever at flere økologiske mælkeproducenter er begyndt at ringe ind til deres kvægbrugskonsulent.

- De spørger for eksempel, hvad de skal gøre, fordi deres foderstof har meldt ud, at de ikke kan levere den kraftfoderblanding, som de har kontrakt på, og har været nødt til at ændre sammensætningen, forklarer Peter Mejnertsen.

Det er hans oplevelse, at mange landmænd er bevidste om situationen, men ikke alle er klar over, hvor alvorlig den er.

Reel mangelsituation

Både Peter Mejnertsen og økologirådgiver Kirstine Flintholm Jørgensen, Velas, opfordrer derfor økologerne til at overveje, hvordan deres egen situation ser ud fremadrettet.

- Nogle kan måske omfordele noget protein, så højkvalitetsprotein som soja kan strækkes noget længere og prioriteres til de vigtigste dyregrupper, siger Kirstine Flintholm Jørgensen.

Det er ikke sådan, at der slet ingen økologisk soja vil komme til Danmark. Men forsyningerne bliver lavere og mere ustabile.

- Foderstofvirksomhederne har måttet omprioritere. Tingene spidser til nu, og vi kigger ind i en reel mangelsituation, fortæller Peter Mejnertsen.

Alternative proteinkilder

Derfor bør de økologiske mælkeproducenter også kigge på alternative proteinkilder som for eksempel raps, ærter, hestebønner og lupiner.

- Har du mulighed for at dyrke noget selv eller lave en aftale med en planteavlsnabo, så er det lige nu stadig muligt at få såsæd af bælgsæd, fortæller Kirstine Flintholm Jørgensen. Peter Mejnertsen tiføjer, at det er nu, hvis man skal have fat i noget.

Raps kan erstatte soja

Ser man på de alternative proteinafgrøder har rapskage en højere proteinkvalitet og foderværdi end andre.

- Raps kan fint erstatte soja. Der er efterhånden flere forsøg, der viser, at raps særligt i græsbaserede rationer har medført en højere ydelse pr. kg tildelt protein, og dermed udnyttes raps bedre end soja, forklarer Kirstine Flintholm Jørgensen.

Hun ser også muligheder i afskallet havre, når det handler om at øge proteinindholdet, men også fedtindholdet. Kirstine Flintholm Jørgensen oplever, at en vellykket afskalning kan øge proteinindholdet i havre fra 11 til 13 procent af tørstoffet.

Erstatning

Hestebønner er også en mulighed.

- Svenske forsøg konkluderer, at ærter og hestebønner ikke kunne erstatte raps i foderrationen til de malkende køer på grund af et lavere energiindhold, og samtidig har proteinet en højere opløselighed, og dermed bidrager det med mindre AAT, forklarer økologirådgiveren.

Kirstine Flintholm Jørgensen fastslår dog at flere nyere danske forsøg har vist, at ubehandlede hestebønner kan erstatte en stor del af både soja og raps, uden at det har påvirket ydelsen negativt.

- Varmebehandling af hestebønner har mod forventning vist sig ikke at have en positiv effekt på mælkeydelse, fortæller hun.

Kvalitet skal være bedre

Mindre, eller slet ingen soja stiller også krav til ens grovfoderproduktion.

- Soja er det mest energi- og proteinrige foder, og når det erstattes med alternative proteinkilder, skal der udfodres en større mængde for at få samme indhold. Så for at opfylde grovfoderprocenten skal kvaliteten af grovfoderet være bedre, siger Kirstine Flintholm Jørgensen, og opfordrer til, at man bør overveje, om det giver mening at ændre sin slætstrategi og eventuelt lave flere slæt for at øge proteinudbyttet og energiindholdet.

Et alternativ kan være fodring med frisk græs for at øge udbyttet og proteinindholdet i foderet i forhold til ensilering.

- Det kræver muligvis en investering, hvis ikke det kan »lønhøstes«, og en arbejdsindsats og skarp styring i marken, siger Kirstine Flintholm Jørgensen.

Løsningerne vil være forskellige fra bedrift til bedrift, men både Kirstine Flintholm Jørgensen og Peter Mejnertsen håber, at mælkeproducenterne vil begynde overvejelserne nu og lave en økonomisk afvejning af mulighederne.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

Læs også