Forskere på Aarhus Universitet har gennem adfærdsforsøg fundet frem til, at en reduktion af energitildelingen medfører metabolisk stress og sult hos køerne.
En afgoldningsstrategi med brat ophør af malkning – for eksempel fra to gange daglig malkning til ingen – samt et brat foderskifte fra laktationsfoder til goldfodring med lavt energiindhold kan være en velfærdsmæssig udfordring for malkekøer. Det påpeger Aarhus Universitet i en meddelelse på deres hjemmeside.
Det er særligt de højtydende køer, som typisk har en daglig mælkeydelse på 25 liter eller mere, og som har et stort energibehov, der lider under en afgoldningsstrategi som ovenstående.
For at finde frem til den mest skånsomme måde at reducere køernes mælkeproduktion på, har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvad forskellige gradvise managementprocedurer omkring afgoldning betyder for koen.
Virkningen blev målt på energibalance og adfærdsmæssige udtryk for sult hos malkekøerne under den gradvise afgoldning.
Undersøgelse af køers produktivitet og ædemotivation
Aarhus Universitet oplyser, at der i studiet indgik 119 Holsteinkøer, som normalt blev malket to gange dagligt og fodret med laktationsfoder. Køerne blev fordelt på én af fire behandlinger de sidste syv dage før sidste malkning. Reduceret fodring betød lav-energifoder, og reduceret malkning betød en malkning dagligt.
Behandlingerne var således:
1. uændret foderniveau og uændret malkning, 2. uændret foderniveau og reduceret malkning, 3. reduceret fodring og uændret malkning, 4. reduceret fodring og reduceret malkning.
Lav-energifoderet bestod af laktationsfoder fortyndet med cirka 30 procent snittet byghalm. Alle køerne blev tildelt foder ad libitum, men lavenergifoderet medførte en 47 procent reduktion i energioptaget og en 30 procent lavere mælkeydelse.
Kombinationen af lavenergifoder og én gang malkning medførte en 45 procent lavere mælkeydelse.
Det adfærdsmæssige udtryk for sult, som forskerne anvendte, var at kvantificere køernes ædemotivation. Her blev der registreret frekvens af adfærd rettet mod en utilgængelig foderration i løbet af en bestemt periode.
Der blev udført to forskellige tests, og under den første test blev det registreret, hvor mange gange hver ko forsøgte at åbne foderkassen, og hvor mange gange koen brølede. Umiddelbart efter, at foderkasserne blev åbnet måltes, hvor lang tid der gik, før koen begyndte at æde.
Den anden test blev udført i et testområde ved siden af køernes fællesboks. I testområdet var der placeret to kasser: én fyldt med kraftfoder, men dækket af et trådnet, der hindrede koen i at æde kraftfoderet, og én kasse uden trådnet med en lille portion kraftfoder.
Under testen registreredes hvor længe koen var om at nærme sig én af kasserne. Desuden registreredes hvor mange gange koens forsøgte at få adgang til kraftfoderet i kassen med trådnet.
Lav-energifoder fører til negativ energibalance hos køerne
Forskerne konkluderede, at tildelingen af lav-energifoder medførte en negativ energibalance hos køerne, særligt ved to daglige malkninger.
Samtidig sås hos de køer, der var fodret med lavenergifoder, tydelige tegn på sult. I den første test brølede køerne mere og var 50 procent hurtigere til at æde, når foderkasserne blev åbnet.
I den anden test var køerne cirka fem gange hurtigere til at stå ved foderkasserne, og de havde 60 procent flere forsøg på at få adgang til foderet i trådnetskassen end køer fodret med normalt laktationsfoder.
Derimod fandt forskerne ingen tydelig virkning af malkningsfrekvens på køernes motivation for at æde.
Testene viser ifølge Aarhus Universitet, at en afgoldningsstrategi med reduceret malkefrekvens, men uden at reducere foderets energiindhold, er bedre for køernes velfærd.