Cirka seks ud af ti kvægbrugere har positive forventninger til erhvervets og deres egne muligheder de næste fem-ti år. Men der er også udfordringer forude, fremgik det af deres årsmøde.
Gode mælkepriser – men også stigende omkostninger. Tro på fremtiden – men også mørke skyer i horisonten og bøvl i dagligdagen med at opfylde regler om dette og hint. Det var essensen af årsmødet i Landbrug & Fødevarer Kvæg, der løb af stablen i MCH Herning Messecenter.
Formanden Christian Lund og sektordirektør Ida Storm tegnede et billede af en stærk sektor, der har mod på fremtiden – seks ud af ti kvægbrugere har således positive forventninger til sektoren og sine egne muligheder de næste fem-ti år, viser en undersøgelse fra L&F.
Men der er også mørke skyer i horisonten. Sektoren kan således komme i en særdeles slem klemme, hvis et flertal i Folketinget vedtager en høj CO2-afgift på landbruget. En afgift på eksempelvis 750 kroner pr. tons vil således ifølge Landbrug & Fødevarers beregninger give en bundlinje på minus 900.000 kroner på en gennemsnitlig malkekvægsbedrift.
- Det gør det helt tydeligt, at sådan en afgift vil være en afvikling af dansk landbrug – ikke et incitament til at udvikle produktionen, lød det fra Christian Lund, der understregede, at der ikke er taget nogle politiske beslutninger om en CO2-afgift på landbruget.
Hænger ikke sammen
Faktum er dog, at regeringens ekspertudvalg nu tager fat på, hvordan landbruget vil kunne bidrage med CO2-reduktioner, og det forventes, at der kommer en rapport med anbefalinger til efteråret.
L&F har længe arbejdet imod en dansk særskat på landbrugets biologiske processer.
- Hvis man kan blive enige om det internationalt – som minimum på EU-niveau – så kan vi begynde at tale om det. Ellers vil det være stærkt markedsforvridende – og det vil flytte en masse klimaeffektiv dansk fødevareproduktion til udlandet, sagde Ida Storm og tilføjede:
- Vi er altså kun et grønt foregangsland, hvis vi reducerer de globale udledninger. Ikke hvis vi eksporterer dem fra vores eget lille grønne hjørne af verden – sammen med vores arbejdspladser.
2034-krav bekymrer
En anden mørk sky, der hænger over sektoren, er Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til kvæg – den tidligere Lov om hold af malkekvæg.
Sagen er nemlig, at de overgangsordninger for stalde, der er blevet taget i brug før juli 2010, udløber over de næste 12 år.
- De krav, der træder i kraft i 2034, bekymrer en del kvægbrugere. Det er totalareal pr. ko, sengebåsenes størrelse og gangbredden, som mange stalde ikke lever op til, fordi de er bygget, før loven blev indført, konstaterede Ida Storm og tilføjede:
- Det er vi fuldt opmærksomme på, og vi er i gang med at få konkrete tal for, hvor stor denne udfordring er. Der er bygget rigtig mange stalde, som ikke opfylder disse krav. Vi vil gerne vide, hvor mange stalde, og hvor mange køer, der egentlig er omfattet af de her overgangsordninger? Er der muligheder for tilpasning af staldene, eller ser vi ind i en masse bygninger – beton og stål – der ikke kan bruges til produktion om 12 år? Det er vigtigt for os at få fakta på plads, så vi kan finde de bedste løsninger.
Der deltog 1.600 mennesker på årets Kvægkongres.
Det var til stående applaus, guldglimmer og sangen »The Best«, at Janni Petersen vandt titlen »Årets kvægelev 2022« i forbindelse med årets Kvægkongres forleden.
Jannie er 18 år gammel og elev ved Gert Hansen, Brunsminde ved Give, som har indstillet hende til prisen sammen med Grindsted Landbrugsskole.
- Vi har indstillet Jannie som årets kvægelev, fordi hun har et engagement lidt ud over det, vi har set før. Hun er faglig dygtig og springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Hun har helt sikkert givet vores køer et løft, lød det fra indstillingen, som blev læst op på scenen af formanden for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund.
Jannie Petersen er født og opvokset på en kvæggård, og derfor har vejen til landbrugsskole været naturligt for hende.
Hun drømmer da også selv om at blive selvstændig mælkeproducent. Men først gælder efter landmandsuddannelsen, en overbygning som produktionsleder, ud at arbejde, lære nyt og ud at rejse.
- Jeg skal ud at opleve verden, og så skal jeg være selvstændig, det skal jeg, fortalte Jannie Petersen.
De to andre nominerede var Emil Boye Alfatsen, elev ved Tine og Henrik Terkelsen, Guldbjerg, og Jonas Lindbøg Nielsen, elev ved René Rødkær, Asaa. De modtog begge 2.000 kroner, mens Jannie Petersen modtog 6.000 kroner og en omgang pizza til alle kollegaerne.