Hyppigere foderregistreringer kan blive nødvendigt

Med klimadagsordenen kommer foderregistreringer og foderkontroller til at få en endnu større betydning fremadrettet, lyder det fra kvægrådgivning.

KvægrådgivningDanmark opfordrer i deres seneste nyhedsbrev til, at kvægbrugerne kommer godt i gang med systematiske foderregistreringer fra nu af.

De peger på, at foderregistreringerne i dag primært bruges til at følge op på fodereffektiviteten og bundlinjen hos de malkende køer samt til Kvægnøglen. Fremadrettet slår de imidlertid fast, at der vil være flere grunde til at lave hyppigere registreringer på alt foder til alle dyregrupper i besætningen og nævner fire eksempler:

For Arla-leverandører vil mælken med bæredygtighedstillægget afregnes for bedriftens foder- og proteineffektivitet samt overvågning af foderstyringen.

Til årsrapporten 2023 er der krav fra finanssektoren om dokumentation for alle mælkeproducenters klimabelastning. Det vil sige, at der skal laves en beregning i Seges ESGreentool.

Fokus på fodereffektivitet vil også give bundlinjeresultater, lyder det.

- I forhold til den kommende CO2-afgift har vi p.t. ingen indikationer af, hvad der kræves af data, men det må under alle omstændigheder forventes at blive med tilbagevirkende kraft og derfor en fordel at sikre sig datavaliditeten nu.

Få de korrekte tal

KvægrådgivningDanmark minder om, at Arlas Bæredygtighedstillægget og ESGreeentool er de samme tal, blot udtrykt på forskellig vis.

På bagkant kan summen af indkøbt foder naturligvis findes i årsrapporten, så den største udfordring er at få de korrekte mængder forbrugt grovfoder beregnet, lyder det.

Her peger de på, at man skal være opmærksom på, at hvis mængden alene baseres på opmålinger/snittermålinger, så er foderet ædt, og derfor dokumentationen reelt forsvundet, når tallene skal valideres. Ligesom den korrekte fordeling mellem dyregrupperne skal sikres.

For at man sikrer det mest korrekte bæredygtighedstillæg og dokumentationsgrundlag til de yderligere krav, anbefaler KvægrådgivningDanmark derfor, at man minimum én gang om måneden – eller ved foderskift – registrerer alt foder til alle dyregrupper korrekt og med en tilhørende gyldighedsperiode.

De foreslår, at hvis man laver foderregistreringerne i DMS, kan der ved årets slutning trækkes en foderopgørelse, som både viser sumtallene for hvert fodermiddel og det vægtede gennemsnit inden for hver dyregruppe.

Ifølge KvægrådgivningDanmark vil det give de korrekte tal, der skal bruges til både Arla Klimatjek og ESGreentool, og som kan fungere som dokumentation for det opnåede bæredygtighedstillæg hos Arla.

Udnyt teknologien bedre

I mange besætninger anvendes automatisk foderstyring i form af for eksempel Cowconnect eller DTM, og her kan tallene trækkes direkte – forudsat at der udvises god datadisciplin hver dag, understreger KvægrådgivningDanmark.

De tilføjer, at udfordringen imidlertid er, at det kun er de færreste, som har sat systemet op, så der er fuld overensstemmelse mellem grupperne og udfodringen. Dette mener de giver anledning til, at man får systemerne sat bedre op, så de også giver bedre udnyttelse af teknologierne.

Bundlinjepotentiale

Udover det positive ved at have sikret valide tal og dokumentation for foderforbruget, så giver enhver foderkontrol ifølge KvægrådgivningDanmark også anledning til at sikre, at fodringen stemmer overens med dyrenes produktion.

De understreger, at hyppigere foderkontroller alt andet lige vil give anledning til et skarpere fokus på foderforbruget og dermed også, hvor der kan være bundlinjepotentiale.

KvægrådgivningDanmark kommer desuden ind på, at foderforbruget for kvier på hotel skal medregnes i Arla Klimatjek som noget nyt.

Det betyder, at der også her skal laves ekstra registreringer i forhold til tidligere, understreger de, mens ESGreentool beregner på bedriftsniveau, og foderet skal derfor ikke medregnes her.

Dette skal indberettes

Foder- og proteineffektivitet

Indberettes i Arla Klimatjek

  • Indberetning af forbrugte kg indkøbte fodermidler på årsbasis
  • Vægtet gennemsnit af proteinindhold i de indkøbte fodermidler
  • Forbruget af grovfodermidler i kg tørstof pr. år med angivelse af kvaliteten
  • Indberetning af forbrugte kg hjemmeavlet korn og kraftfodermidler på årsbasis

Foderstyring

Grundlag for bæredygtighedsstillæggets dokumentation indberettes i ny platform

  • Dokumentation for, at der anvendes automatisk foderstyring, for eksempel Cowconnect eller DTM eller
  • Manuel foderovervågning eller
  • Kvartalsvis rådgiverstyret foderkontrol

ESGreentool

  • Forbrug af fodermidlerne i kg tørstof pr. dyr pr. dag på årsbasis

Kilde: KvægrådgivningDanmark

Læs også