Økodag: Find din vært og book en billet

Søndag den 16. april er der Økodag, og økologiske mælkeproducenter over hele landet inviterer indenfor.

Økologisk Landsforening, de økologiske landmænd og mejerier står bag, når en række økologiske mælkeproducenter åbner stalddørene og inviterer hele Danmark til Økodag.

Det sker søndag den 16. april, når omkring 50 landmænd åbner og viser danskerne deres køer og hverdag.

Alle gårde er åbent for besøg fra klokken 10.00 til 14.00, og præcis klokken 12.00 kommer køerne ud på græs.

På Økodag.dk kan man finde en økologisk landmand i nærheden og booke en billet. Man kan også læse lidt om de gårde, som har valgt at åbne.

Flere steder er der et hav af aktiviteter med alt fra at køre pedaltraktor, lege i en sandlegeplads, halmlabyrint, sidde i maskiner og klappe en kalv til at bage pandekager eller prøve en hoppeko.

Økodagen så dagens lys i 2005, hvor 10.000 mennesker var med til at fejre, at de økologiske køer komme på græs. Siden har mere end to millioner danskere været med til Økodag. Sidste år med hele 136.322 besøgende.

Arrangementet er gratis, men kræver, at man har booket en billet.

Læs også