Kontrolkampagne om korrekt aflivning

Fra oktober til december kører Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne omkring korrekt aflivning af kvæg i malkekvægs- og slagtekalvebesætninger.

Fødevarestyrelsen har igangsat en kontrolkampagne omkring korrekt aflivning af blandt andet kvæg. Det oplyser de på deres hjemmeside.

Formålet med kampagnen er at undersøge, om aflivning af dyr i danske besætninger foregår korrekt, og at dyrene efterfølgende opbevares korrekt indtil bortskaffelse.

I kampagnen kontrolleres det:

  • Om besætningen har procedurer, der sikrer korrekt aflivning af grise og kvæg.
  • Om den besætningsansvarlige har adgang til relevant og funktionsdygtigt aflivningsudstyr, såfremt den besætningsansvarlige ikke tilkalder dyrlæge, slagter, med videre, for at udføre aflivning.
  • Om personer, der udfører aflivning, er instrueret dertil.
  • Om aflivede dyr opbevares på en opbevaringsfacilitet, der sikrer dem mod ådselsædende dyr og under sådanne forhold, at opbevaringen ikke udgør risiko for spredning af smitstoffer.

Læs også