Køer på græs udleder op til 20 procent mindre metan end køer, der fodres på stald – dog primært i maj og juni. Det viser de foreløbige resultater af en undersøgelse, som Seges Innovation er i gang med.
Jagten på metanreducerende midler kører konstant for fuld udblæsning i kvægbruget. Og nu ser det ud til, at et nyt kan føjes til værktøjskassen. Det forklarer Seges Innovation på Landbrugsinfo.
Her henviser de til de foreløbige resultater af et forsøg, hvor de er i gang med at undersøge, hvor meget afgræsning reducerer køernes metanudledning.
- Vi kan helt klart se, at det har en effekt på køernes metanudledning, når de er på græs i forhold til fodring på stald. Men vi kan også se, at effekten primært ses i maj og juni, og så aftager hen over sæsonen, forklarer chefkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
I undersøgelsen har Seges Innovation målt metanudledningen i to besætninger hele vejen, fra før de blev bundet ud og til indbinding igen her i efteråret. Baggrunden for undersøgelsen er, at hollandske studier har vist en metanreduktion ved afgræsning på 30 procent i maj måned.
- I det hollandske forsøg var der dog tale om døgnafgræsning. Det gælder ikke i de besætninger, vi har målt på. Og det kan være ret afgørende, fordi netop mængden af græsindtag og dermed også tiden, som køerne har på græs, er af betydning for, hvor stor en reduktion man opnår, forklarer Nicolaj Ingemann Nielsen.
Det kan også være en del af forklaringen på den sæsonvariation, som Seges Innovation har observeret, da der ikke er det samme græsudbud på markerne senere i sæsonen som i starten.
Græssets egenskaber er også af betydning
En anden forklaring på sæsonvariationen er ifølge Seges Innovation græssets egenskaber, som ændrer sig hen over afgræsningsperioden.
Det er netop de egenskaber, som i følge Nicolaj Ingemann Nielsen formentligt forklarer, hvorfor det friske græs overhovedet reducerer metanudledningen.
Han fremhæver følgende tre egenskaber:
Høj fordøjelighed af fibrene i græsset er mest udpræget tidligt på sæsonen. Det kan reducere pH i vommen, og det medfører mindre metanproduktion.
Det er almindeligt kendt, at fedt reducerer metanudledningen. Og netop græssets fedtindhold og fedtsyresammensætning ser ud til at ændre sig hen over sæsonen.
Nitratindholdet i græsset har også en metanreducerende effekt. Om indholdet ændrer sig hen over sæsonen, vides dog ikke, men også her skal analyser af udtagne græsprøver fastlægge udviklingen hen over sæsonen.
Afgræsning er et brugbart klimavirkemiddel
Overordnet er Nicolaj Ingemann Nielsen ikke i tvivl om, at afgræsning er et brugbart klimavirkemiddel, hvis køerne æder tilstrækkeligt græs i den første del af græssæsonen.
Men det er samtidig klart, at den metanreducerende effekt udtyndes, når den kun er til stede få måneder om året. En metanreduktion på 20 procent i maj og juni vil medføre en samlet årlig reduktion på små fem procent.
- Men det er bestemt også værd at tage med, hvis afgræsning er en del af fodringsstrategien i forvejen. Og for de, som overvejer afgræsning, for eksempel i forbindelse med at opnå et ekstra hjerte i Dyrevelfærdsmærket, er disse resultater jo noget, som kan bidrage til overvejelserne, fastslår Nicolaj Ingemann Nielsen.
Målinger på bedrifterne og analyse af data fortsætter de kommende måneder, og de endelige resultater af forsøget vil være klar i starten af 2024, oplyser Seges Innovation.
Det metanreducerende stof Bovaer virker i praksis – men er dyrt at bruge
Lovende forskning i metanreduktion til øko-køer
Udleder køer på græs mindre metan?