Landbrug & Fødevarer Kvæg:: Giv den gode fortælling om dansk kvægbrug max gas

Der skal gives faktuelle input til den grønne trepart og fuldt blus på den gode fortælling til omverdenen om dansk kvægbrug, lyder det fra Landbrug & Fødevarer Kvæg.

- Jeg er fortrøstningsfuld. Jeg har i hvert fald ikke en klump i maven over Svarer-rapporten, siger formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund til det seneste KvægNyt.

Det har han ikke af to årsager:

- For det første har vi simpelthen så mange data, der dokumenterer, at vi er et af de mest klimaeffektive lande i verden til at producere fødevarer. Dermed mener jeg, at vi har pligt til at forsyne en urolig verden med mælk og kød, siger Christian Lund og fortsætter:

- For det andet så har vi i kvægbruget langt hen ad vejen danskernes opbakning. Det skal vi udnytte til fulde nu. Der skal max gas på den gode fortælling til omverdenen om alt det gode, vi gør.

Han opfordrer til, at man tager fat i sin lokale politiker, inviterer lokalområdet ind på bedriften og fortæller den gode historie på de sociale medier.

- Det nytter – og det nytter for alvor lige nu, hvor graden af opbakning i befolkningen kan være afgørende, slår han fast.

Svarers modeller er langt fra den endelige løsning

- Man må endelig ikke tro, at Svarer-udvalgets tre modeller er de valgmuligheder, vi har, lyder det fra sektordirektør Ida Storm, Landbrug & Fødevarer Kvæg.

Det er vigtigt for hende at slå fast, at Svarer-udvalgets tre modeller er input – i første omgang til den grønne trepart og derefter til de politiske beslutningstagere.

- Vi vil komme med en lang række faktuelle input, som Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard bærer med ind i den grønne trepart. Vi kan dokumentere, at vi er et af de mest klimaeffektive lande i verden, når det gælder produktion af fødevarer, siger Ida Storm og fortsætter:

- Så hvis beslutningstagerne vil klimaet det bedste, bliver de nødt til at finde en løsning, der udvikler dansk landbrug og ikke afvikler os,

Læs også