Sagsbehandlere i kommunen bør som minimum beherske og holde sig til reglerne og dokumentere sammenhæng mellem dét, man vil beskytte og det middel, man vil beskytte med. Ellers er regulering ganske enkelt retsstridig, skriver Foreningen for Grundvandsbeskyttelse i dette debatindlæg.
Af Foreningen for Grundvandsbeskyttelse
Kommunernes jagt på frivillige aftaler med sagesløse landmænd praktiseres med svingende styrke i Danmark.
I Ulsted i Nordjylland har landmand Morten Sindholt Sørensen fået at mærke, hvorledes Aalborg Kommune på fuldstændig absurd vis strammer rebet.
Morten Sindholt modtog primo februar i år en skrivelse fra Aalborg Kommune, som agter at pålægge dyrkningsrestriktioner på hans jord, hvis ikke han frivilligt afstår sine nuværende dyrkningsrettigheder.
Ét er truslen om stærkt reduceret eksistensgrundlag, det er i sig selv foruroligende, men dertil kommer, at Aalborg Kommune overhovedet ikke har sin jura på plads i dette tilfælde.
Kommunes indsatsplan gør landmand usikker på fremtiden
Kommunen erkender sågar, at skrivelsen er fremlagt på et utilstrækkeligt fagligt og juridisk grundlag.
Forudsætninger mangler
EU-retten taler sit tydelige sprog, og her forbryder Aalborg Kommune sig mod hele paletten. Kommunen kan ikke intensivere en ekspropriationslignende proces, når den ikke opfylder sin begrundelsespligt. Kommunen tilsidesætter derudover kravet om at anvende det mindst indgribende middel først, og der er manglende bevis for årsagssammenhæng. De forvaltningsretlige spilleregler er således på ingen måde opfyldt – der er simpelthen manglende sammenhæng og systematik, hvilket er en forudsætning for, at en regulering er lovlig.
Værdien af vores bedrift falder med mindst 45 millioner kroner
I Foreningen for Grundvandsbeskyttelse har vi for længst dokumenteret, at ikke én eneste sløjfet drikkevandsboring de sidste 20 år kan relateres til landbrugets brug af planteværn, og der er da heller ikke genfundet stoffer, som stammer fra Morten Sindholts dyrkningsflade. Da hans far købte ejendommen i 1971 var der en losseplads lige ved siden af. I dag er der rasteplads i stedet for losseplads i det udpegede BNBO-område (Boringsnære beskyttelsesområder, red.) og en drikkevandsboring tilhørende Ulsted - Ålbæk vandværk. Det er – ikke overraskende for os – stoffer fra tidligere tiders dumpning af olie, ukrudtsmidler og meget andet, man finder i boringen. Tilfældet er langt fra enestående.
Stop forfølgelse
Vi efterlyser retfærdig og lovlig ageren fra kommunernes side – at sagsbehandlere som minimum behersker og holder sig til reglerne og dokumenterer sammenhæng mellem dét, man vil beskytte og det middel, man vil beskytte med. Ellers er regulering ganske enkelt retsstridig.
Først og fremmest efterlyser vi dog, at politikerne indser og stopper denne himmelråbende, grundløse og lovstridige forfølgelse af landbruget.
Er der da ingen fornuftige og samvittighedsfulde voksne til stede i embedsapparatet ?
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.