Aalborg Kommunes indsatsplan til sikring af drikkevand forringer mulighederne for finansiering af nødvendige, kommende moderniseringer af vores gård, lyder det fra en bekymret far og søn, Arne og Morten Sindholt Sørensen.
På gården »Ulstedlund« ved Hals har Aalborg Kommune udpeget en fjerdedel af jorden som indsatsområde til sikring af drikkevandet. Det betyder et forbud mod brug af pesticider i området, der er på 62 hektar.
Forbuddet bekymrer Morten Sindholt Sørensen, der sammen med sin far Arne driver et kvægbrug med 330 holstein-køer, 400 stk. opdræt og 275 hektar med græs, majs og byg som foder til besætningens dyr.
- Det gør driften af vores ejendom usikker og forringer muligheder for finansiering af nødvendige, kommende moderniseringer, siger Morten Sindholt Sørensen.
Værdien af vores bedrift falder med mindst 45 millioner kroner
I 2009 offentliggjorde Aalborg Kommune en indsatsplan for grundvandet på 62 hektar af gårdens marker tættest på vandboringen til Ulsted-Aalebæk Vandværk med strenge krav til dyrkningen: For det første et forbud mod anvendelse af pesticider, og for det andet må der højst være 25 mg nitrat/l i det vand, som forlader rodzonen.
De 62 hektar er højtliggende og ejendommens bedste lerjord.
Vandværket har tilbudt at købe jorden til 150.000 kroner pr. hektar. Men et køb vil medføre for mange ulemper for gårdens drift – for eksempel fordi markerne vil blive splittet op i mindre stykker, mener Morten Sindholt Sørensen, der derfor ikke har taget imod tilbuddet.
Økologi kke en mulighed
Pesticidfri dyrkning af de 62 hektar indsatsområde med ensidigt græs er heller ikke en mulighed, blandt andet fordi det på sigt vil medføre problemer med hårdføre ukrudtsarter som skræpper og giftig engbrandbæger, fortæller Morten Sindholt Sørensen.
Han frygter også, at indsatsområdet omkring vandboringen bliver udvidet i fremtiden.
Samtidig ønsker han under ingen omstændigheder at afgive retten til at dyrke gårdens marker med pesticider, og økologisk drift er hverken et ønske eller en mulighed for ham, fortæller han.
Morten Sindholt Sørensen er ekstra ærgerlig over situationen, fordi der aldrig er påvist pesticider i vandværkets boring, der stammer fra dyrkningen af Ulstedlunds marker.
Paradoksalt nok ligger der mellem vandværkets boring og gårdens marker en gammel losseplads, hvor der siver kemikalier, olierester, BAM og opløsningsmidler ned i undergrunden – uden Aalborg Kommune gør noget ved problemet, fortæller landmanden.
Ingen sammenhæng
Han fortæller, at han har fået god hjælp af Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, som er rasende over, at kommunerne er blevet pålagt af staten inden udgangen af 2022 at lave indsatsplaner for de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med forbud mod brug af pesticider på landmændenes marker.
- Dette savner enhver begrundelse, da der endnu ikke er sløjfet en eneste drikkevandsboring i Danmark som følge af landmændenes lovlige brug af pesticider. Det kommer heller aldrig til at ske, da det er et ufravigeligt krav ved Miljøstyrelsens godkendelse af pesticider, at de er biologisk omsat, inden de forlader rodzonen, lyder det fra foreningen, der frygter, at de pesticidfrie områder vil koste hundredvis af milliarder kroner i kompensation til landmænd for mistet dyrkningsret, forringet værdi af resterende marker og på sigt værdiløse anlæg og maskiner til animalsk produktion og specialafgrøder.