I Danmark burde vi skamme os over at braklægge god landbrugsjord

Det er ofte umuligt at nå til det regnestykke, som Michael Bundgård når frem til (i artiklen "Effektivisering betaler for braklægning på Klitgaard" i Effektivt Landbrug den 27. august), skriver Agerskovgruppen i dette debatindlæg.

- En del af det brakareal, der lå brak frem til 2007, er aldrig kommet i omdrift igen på flere landbrug. Typisk er det arealer, som har været uhensigtsmæssige at dyrke, og arealerne har derfor fået lov at overgå til vedvarende græs. På billedet ses sådanne arealer, hvor landmanden i 2008 har tænkt, det var bedst at lade disse arealer ligge, selvom brakkravet var ophørt, skriver Agerskovgruppen.
- En del af det brakareal, der lå brak frem til 2007, er aldrig kommet i omdrift igen på flere landbrug. Typisk er det arealer, som har været uhensigtsmæssige at dyrke, og arealerne har derfor fået lov at overgå til vedvarende græs. På billedet ses sådanne arealer, hvor landmanden i 2008 har tænkt, det var bedst at lade disse arealer ligge, selvom brakkravet var ophørt, skriver Agerskovgruppen.
Læserbrev laeserbrev@effektivtlandbrug.dk
laeserbrev@effektivtlandbrug.dk

Af Jens Iversen, bestyrelsesmedlem i Agerskovgruppen, læserbrev på vegne af Agerskovgruppen

For langt de fleste landbrug tvinger braklægningskravet landmænd til at tage god jord ud af dyrkning. Det koster!

På landbrug med husdyrproduktion er det tabt harmoniareal. Måske mangler der nu jord til harmoni, som landmanden skal ud at forsøge at skaffe sig, eller han skal finde aftagere af husdyrgødning.

Vil du læse mere?

Prøv to måneder til én måneds pris.

Dette indhold er forbeholdt vores abonnenter, men du kan få adgang på få minutter, med online abonnement.

Allerede abonnent?

Læs også