Det må være fuldstændig indlysende for enhver, at man ikke som maskinstation kan udføre arbejde for sine kunder i marken, uden at transportere sit køretøj og sine markredskaber dertil på vejen.
FORESTIL DEM, KÆRE læser, at der her til lands var en afgiftsfritagelse for frisører, der havde kunder i frisørstolen: Hver gang saksen klippede en hårtot, kunne man trække lidt af afgiften fra sin frisørsaks. Men det var kun selve klippet i håret, der ikke var afgift på. Bevægelsen med saksen – fra en hårtot til den næste – skulle frisøren betale afgift af. Og frisøren skulle nøje registrere hver enkelt afgiftsbelagt håndbevægelse med saks, hvor der ikke var en hårtot involveret.