»ALLE TALER OM vejret, men ingen gør noget ved det«. Om citatet stammer fra Mark Twain eller den danske multikunstner Storm P., strides de lærde om. Men det gør ikke ordene mindre sande. Specielt i disse tider, hvor tørken brænder igennem i det danske landskab. Til stor ulykke for afgrøder og landmandsfamiliernes økonomi. Skaden er allerede sket. Udbyttetab på 50 procent forventes allerede i nogle egne af Danmark. Det kan blive endnu værre.