Oksekødspriser fortsætter op

Det europæiske marked for okse- og kalvekød er fortsat i en stigende tendens, hvor priserne løftes uge for uge i takt med noteringen.

Priserne på okse- og kalvekød stiger fortsat i Europa, drevet af et lavt udbud. Danish Crown Beef melder om stigende priser på stort set alle delstykker, både på hjemmemarkedet og eksportmarkederne.

- Vi løfter kontinuerligt vores priser på stort set alle delstykker, for markedet kan umiddelbart bære det, siger Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef.

Særligt Italien og Spanien aftager stigende mængder af hængende varer, mens kalvekødet har fundet alternative markeder under Grækenlands fasteperiode. På det danske marked er efterspørgslen stabil, men præget af det lave udbud.

- Der handles på relativt korte aftaler i øjeblikket, fordi priserne flytter sig så markant, siger Henning Sønnichsen.

Ugens kreaturnoteringer viser generelle stigninger på 50-75 øre for de fleste kategorier, mens Dansk Kødkvæg stiger med 25 øre.

Læs også