Slagtninger bliver ved med at falde i Danmark

Antallet af svineslagtninger i Danmark er faldet markant i løbet af årets fire første måneder ifølge Landbrug & Fødevarers Markedsnyt for grisekød.

Sammenligner man månederne januar-april i år og 2022, så er der sket et fald fra 6,24 millioner slagtninger til 5,21 millioner slagtninger. Det svarer til et fald på 16,5 procent.

Kigger man på de enkelte måneder, kan man konstatere, at faldet er forøget fra måned til måned, når man kigger på det procentuelle fald.

I januar var faldet på 9,1 procent, i februar lå det på 17,3 procent, for marts’ vedkommende lød faldet på 18,9 procent, og for den senest opgjorte måned, april, var der et fald fra 1,32 millioner slagtninger til 1,03 millioner, hvilket svarer til 21,8 procent.

Læs også