Danish Crown fastholder sin notering på 13,80 kroner for 7. uge i træk.
- Sommeren har nu godt fat i Europa, og det har for alvor sat gang i grillsæsonen. Til gengæld er markedet for de dele af grisen, som ikke lander på grillen, ikke prangende, begrunder Danish Crown i sin markedsberetning.
Dansk svinenotering er fortsat nummer sjok i prissammenligning
- Der er godt gang i salget af nakker og mørbrad, men de to stykker af grisen udgør desværre en ret lille procentdel af hele grisen, så det er ikke noget, der virkelig flytter priserne. Samtidig er der ikke rigtigt klarhed over hvor mange aktører, der har lagt eksempelvis nakker og bove på frost hen over foråret for at have råvarer klar til sommeren, fortæller Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.
- Vi har brug for en rigtig god sommer i Europa, hvor der mildt sagt dufter af grillkul fra Sicilien til Nordkap, for det vil skabe et højt forbrug af grisekød, lyder det videre fra markedsdirektøren.
Skuffende at tysk notering på 17,73 kroner ikke er steget yderligere