Til foråret 2024 kommer Lemken med en topmodel i Solitair DT-såmaskineserien med en arbejdsbredde på 9 meter. DT-såmaskinerne leveres også i fire og seks meters udgaver.
I efteråret sidste år lancerede Lemken en ny såmaskineserie i Solitair DT-udgaven i fire og seks meters arbejdsbredder, men nu lancerer den tyske maskinproducent yderligere en model i serien med 9 meters arbejdsbredde. Solitair DT-udgaven erstatter Lemkens Compact-Solitair-såmaskiner.
Lav trækkraftsbehov, mange kombinationsmuligheder, en integreret kompakt tallerkenharve, nem at justere og født med en stor dobbelt tank, er kendetegnede på de nye Lemken Solitair DT-kombinationssåmaskiner. Serien tilbydes i fire, seks og 9 meters arbejdsbredder med delt såsædstank samt et helt nyt design, som bare er et par af nyhederne på den nye bugserede Lemken Solitair DT-kombinationssåmaskine.
Flere muligheder
DT-såmaskineserien er udstyret med 465 mm konkave-skiver, som er individuelt beskyttet mod overbelastning af fjedre. Hvis reduceret jordbearbejdning er påkrævet, kan lodrette skiver anvendes i stedet for de konkave-skiver, som trænger mindre ned i jorden, hvilket reducerer både fugttab og ukrudtsfremkomst. Hvis der kræves målrettet efterbehandling, kan en trapezpakkervalse monteres bag tallerkenharverne.
Lemken DT-såsædsbeholderen rummer en volumen på op til 5.100 liter og fås i en dobbeltbeholderudgave. Den dobbelte beholder gør det muligt at bruge Solitair DT til kombineret såning med gødning eller til såning af forskellige frø, der tilbydes i to varianter. Med enkeltudgaven placeres gødning og frø i en fælles såfure, hvorimod dobbeltudgaven placerer gødning i en linje under såniveauet via separate gødningsskiveskær.